Instance Results

Switch back to the old search page.Advanced Search

Showing 21 - 30 of 115Results Per Page: 10 20 50

Drag, Jesus, mig

Author: Fred. Fabricius; Brorson Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #414 (1919) Topics: Nineteenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Drag, Jesus, mig Op efter dig! Saa følger jeg med Længsel, Siden du, o Jesus, gik Ud af Verdens Trængsel. 2 Drag, Jesus, mig Op efter dig Fra Verdens Myre-Tue, At jeg ikke mere skal Al dens Jammer skue! 3 Drag, Jesus, mig Op efter dig Med Zions Brudeskare! Thi jeg kunde ellers let Vild i Verden fare. 4 Drag, Jesus, mig Op efter dig Til Himlens Fryde-Bolig! Verden er for dine Børn Vildsom og urolig. 5 Drag, Jesus, mig Op efter dig, Til Himmels op at fare, Der at staa med Glædesang I Guds Børneskare! Languages: Norwegian

Gladelig vil vi Halleluja kvæde

Author: M. B. Landstad; J. Agricola Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #512 (1897) Topics: Nineteenth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Gladelig vil vi Halleluja kvæde, Hjertet skal lege for Herren af Glæde; Gud giver Synderne til og udsletter, Tungeste Sorgen af Hjertet os letter! 2 Alt, hvad der lever paa Jorden, skal love Herren saa liflig som Fuglen i Skove; Veien og Livet i Kristus er fundet, Døden og Djævelens Magt overvundet! 3 Alle, som tro, gjør han Miskund og Naade Trøster og hjælper i værende Vaade, Trofast i alle de Evigheds Dage Efter sit Ord, som kan aldrig bedrage. 4 Gud være lovet, os løste af Vaanden! Gud være lovet med Sønne og Aanden, Han, som har været og er uden Ende, Sand Gud, for Syndere salig at kjende! Languages: Norwegian Tune Title: [Gladelig vil vi Halleluja kvæde]

O Jesus, Verdens Frelsermand

Author: Kingo Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #540 (1919) Topics: Nineteenth Sunday after Trinity Sunday; Nineteenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 O Jesus, Verdens Frelsermand Du store Livsens Fyrste, Som Hjorten efter Kilde-Vand Min Sjæl for dig mon tørste! O du, Gud Faders evig' Søn, Som vilde fra dig Rige Dybt nedstige, At frelse Adams Kjøn Og Satan at bekrige. 2 Du haver med dit dyre Blod For mig og alle sonet, Og gjort fuldkommen Syndebod, For evig Død os skaanet, Om vi ei ubodfærdelig I Synden os formaster, Og forkaster Vor Arv i Himmerig Ved Vantro vor og Laster. 3 Og om jeg havde synder fler, End Havets Sand i Mængde, Og Satan, som min Ufærd ser, Med Fristelser mig trængte, I Troen ham jeg træder mod Med Jesu Værdskylds Baade Og den Naade, Jeg have i hans Blod, Som ei har Maal og Maade! 4 Skal jeg og efter Guds Behag Her mer end andre være Af Korset bøiet og hver Dag Min Byrde møisom bære, Min Sjæl forbedres dog derved, Thi du mig understøtter, Korset nytter, Thi ved Taalmodighed Jeg nær til Himlen flytter. 5 Naar Svaghed mig og lægger paa Min Sotteseng, og Smerte Mig griber fat fra Top til Taa, Til Marv, til Ben og Hjerte, Da trøster mig din Pines Fynd, Som jeg i Sjælen finder, Smerten svinder, Du sonet har min Synd, Det mine Saar forbinder. 6 Og endelig i Dødens Stund, Naar Øinene vil briste, Skal ingen i den sidste Blund Af Troens Haand dig vriste; Men paa din Død jeg dristelig Og i din Tro vil vove At hensove, Du ta'r min Sjæl til dig, Som skal dig evig love. Languages: Norwegian

O Jesu, Verdens Frelsermand

Author: Kingo Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #540 (1897) Topics: Nineteenth Sunday after Trinity Sunday High Mass; Nineteenth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 O Jesu, Verdens Frelsermand Du store Livsens Fyrste, Som Hjorten efter Kilde-Vand Min Sjæl for dig mon tørste! O du, Gud Faders evig' Søn, Som vilde fra dig Rige Dybt nedstige, At frelse Adams Kjøn Og Satan at bekrige. 2 Du haver med dit dyre Blod For mig og alle sonet, Og gjort fuldkommen Syndebod, For evig Død os skaanet, Om vi ei ubodfærdelig I Synden os formaster, Og forkaster Vor Arv i Himmerig Ved Vantro vor og Laster. 3 Og om jeg havde synder fleer, End Havets Sand i Mængde, Og Satan, som min Uferd ser, Med Fristelser mig trengte, I Troen ham jeg træder mod Med Jesu Værdskylds Baade Og den Naade, Jeg have i hans Blod, Som ei har Maal og Maade. 4 Skal jeg og efter Guds Behag Her meer end andre være Af Korset bøiet og hver Dag Min Byrde møisom bære, Min Sjæl forbedres dog derved, Thi du mig understytter, Korset nytter, Thi ved Taalmodighed Jeg nær til Himlen flytter. 5 Naar Svaghed mig og lægger paa Min Sotteseng, og Smerte Mig griber fat fra Top til Taa, Til Marv, til Been og Hjerte, Da trøster mig din Pines Fynd, Som jeg i Sjælen finder, Smerten svinder, Du sonet har min Synd, Det mine Saar forbinder. 6 Og endelig i Dødens Stund, Naar Øinene vil briste, Skal ingen i den sidste Blund Af Troens Haand dig vriste; Men paa din Død jeg dristelig Og i din Tro vil vove At hensove, Du ta'r min Sjæl til dig, Som skal dig evig love. Languages: Norwegian

Synd og Sorg er Systkin-Ord

Author: Blix Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #762 (1897) Topics: Hymns for the Church Year Nineteenth Sunday after Trinity Sunday; Nineteenth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Synd og Sorg er Systkin-Ord, Fylgjast jamnan her paa Jord. Synd fraa Gud oss heve skilt, Difyr lid vaart Hjarta illt: Hjartat, som aat Gud er skapt, Syrgjer, naar det Gud hev tapt. 2 So er Hjartat sjukt og saart, Til me sjaa den Sanning klaart: Synd til all vaar Sott er Rot, Men i Krist er Helsebot; Og med Syndesorg og Tru Um fraa Synd til Gud me snu. 3 Hjartat daa i Jesus Krist Finner Freden, som var misst, Fred, som yvergjeng alt Vit, Giv vaart Liv ein annan Lit; Fred, som stiller all vaar Trong, Løyser Sorgi upp i Song. 4 Vel eg enn ein Syndar er, Difyr stend og Sorgi nær: Harm og Hygnad skiftast aat, Gleda blandast tidt med Graat; Men igjenom skyer graa Kann eg Jesu Aasyn sjaa. Languages: Nynorsk

Jeg løfter op til Gud min Sang

Author: Landstad Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #107 (1919) Topics: Nineteenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Jeg løfter op til Gud min Sang Endnu engang Fra disse Jordens Dale. Vor Herre Krist han henter mig Smart hjem til sig I Himlens høie Sale. Som Lynet far, Han kommer snar, Da skal hans Pris Paa anden Vis De Guds Basuner tale. 2 Naar min Forløsning stunder til, Jeg glædes vil Og løfter of mit Hoved, Da løses jeg, da gaar jeg ind Til Vennen min, Gud være evig lovet! Da reises af Den mørke Grav Det, som var saa'd Med Suk og Graad, Da er den Søvn udsovet. 3 Naar Figentræet skyder Blad, Jeg er saa glad, Da bliver her snart Sommer, Naar Himmerigets Blomster gro, Det er min Tro, Guds Rige snarlig kommer! Hans Brud jet er, Hans Ring jeg bær, Har Lampen tændt, Og Hjertet vendt Til ham, al Verdens Dommer. 4 Jeg hører hans livsalig Røst Guds Børn til Trøst Fra høien Himmel tone: Jeg kommer, se jeg kommer snart, Hold du kun hart, At ingen ta'r din Krone! Min Brud, dig glæd, Min Løn er med: Dig, som var tro, En evig Ro Og Glæde for Guds Throne! 5 I Aanden glad da Bruden from Hun siger: kom! Saa hjertelig hun frydes; Og hvo det hører siger: kom! Lad Livsens Flom Sødt over os udgydes! Hvo lider Tørst, Han komme først, Hvo vil og kan, Tag' Livsens Vand, Som uforskyldt tilbydes! 6 En Himmel ny saavelsom Jord, Det er hans Ord, Da vorder til hans Ære. Se, Guds Paulum blandt Menn'sken er, Han bor os nær, Og vi hans Folk skal være! Lad Verden saa I Stykker gaa, Guds Ord ei brast, De stande fast, Den Bro skal Bruden bære! 7 Gud skal da tørre af mit Kind Hver Taare min, Ei Død skal være mere, Ei heller Sorg, ei heller Skrig, Ei Pine slig, Som her Guds Børn maa bære; Det første fort Er veget bort, Og Glæden ny I Himlens By– Eia, hvor godt at være! 8 Da synger jeg for Thronen glad Et beder Kvad, Og løfter Palmegrene, Med hvide Klæder, som er to'd I Lammets Blod For Herrens Øine rene. Halleluja! Eia, eia, For liflig Klang! Og al min Sang Er Herren, Herren ene. 9 Amen, Vesignelse og Pris Paa alle Vis, Og Visdom, Magt og Styrke Tilhører Gud i Evighed, Som saa herned Til os i Dødens Mørke! Halleluja! Eia, eia! I Himmerig Der skal vi dig I Aand og Sandhed dyrke. Languages: Norwegian

Udi min Angst og Nød

Hymnal: Kirkesalmebog #224 (1893) Topics: Nineteenth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Udi min Angst og Nød Til dig, o Herre sød, Jeg søger hen og haster, Min Sorg paa dig jeg kaster, Ulykken af du vender, Det staar i dine Hænder. 2 Bedrøver mig min Synd, Som er saa mangelund, Jeg vil dog ei forsage, I alle mine Dage, Paa Kristum vil jeg haabe, Til hannem al Tid raabe. 3 Og kommer snart min Død, Det Vinding er i Nød, Mit Liv mon Kristus være, Jeg vil mig ham forære; Jeg dør i Dag, i Morgen, Mig frelser Gud af Sorgen. 4 O Herre Jesu Krist, Du bar min Pine vist Paa Korset, der du døde For mig med største Møde, Mig Salighed at hente, Thi maa jeg Himlen vente. 5 Amen i allen Stund Jeg syng'r af Hjertens Grund; Den Helligaand os føre, Og vore Hjerter røre, At vi her allesammen Dig prise altid! Amen! Languages: Norwegian

Udi min Angst og Nød

Author: Ukj.; Hans Ravn Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #224 (1897) Topics: Nineteenth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Udi min Angst og Nød Til dig, o Herre sød, Jeg søger hen og haster, Min Sorg paa dig jeg kaster, Ulykken af du vender, Det staar i dine Hænder. 2 Bedrøver mig min Synd, Som er saa mangelund, Jeg vil dog ei forsage, I alle mine Dage, Paa Kristum vil jeg haabe, Til hannem al Tid raabe. 3 Og kommer snart min Død, Det Vinding er i Nød, Mit Liv mon Kristus være, Jeg vil mig ham forære; Jeg dør i Dag, i Morgen, Mig frelser Gud af Sorgen. 4 O Herre Jesu Krist, Du bar min Pine vist Paa Korset, der du døde For mig med største Møde, Mig Salighed at hente, Thi maa jeg Himlen vente. 5 Amen i allen Stund Jeg syng'r af Hjertens Grund; Den Helligaand os føre, Og vore Hjerter røre, At vi her allesammen Dig prise altid! Amen! Languages: Norwegian

Op alle Folk paa denne Jord

Author: Brorson Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #440 (1919) Topics: Nineteenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Op alle Folk paa denne Jord, Guds Kjærlighed at kjende, Som raabes ud ved Livets Ord Til hele Verdens Ende: At alle arme Synd're maa Nu komme hid og Naade faa, Ja, evigt Liv og Glæde! 2 Jeg veed vel, mangen suger Gift Af Naaden, som os trøster, Og har Guds Ord og hellig' Skrift Til Skjul i sine Lyster, De sige: det har ingen Nød, De haabe tør paa Kristi Død Endog i sine Synder. 3 Men desuagtet maa vi ei Den bange Sjæl forvilde, Her bør at være aaben Vei Til Jesu naades Kilde, Det søde furt ei gjøres maa, Men rent skal læres, ret skal staa, Hvor Høit vor Gud os ynder. 4 Ja det, at Gud er mild, og lod Sig ved sin Søn forsone, Det Ord om Jesu Død go Blod, Det har saa stærk en Tone, At det opvækker den igjen, Som døde før i Synden hen, Naar han det til sig tager. 5 Det skinner ind i Hjertets Nat, At det i Sjælen dages, Og Jesus, som den skjulte Skat, I Troen favnetages; Da bliver og vor Vandring ny, Da vil og kan man Synden fly, Og følge Jesus efter. 6 Saa lad, o hjertesøde Gud, Dit Ord i Kraft forkyndes, Og dette milde Himmelbud I hele Verden yndes, At Folk maa se, hvor sød du est, Og holde daglig Glædes-Fest I Jesu rige Naade! Languages: Norwegian

Naar Verden med sin Glæde sviger

Author: Dorotea Engelbretsdatter Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #472 (1919) Topics: Nineteenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Naar Verden med sin Glæde sviger, Naar Lykken ikke altid ler, Naar Kors af alle Hjørner kiger, Og stirrende ind til mig ser, Da veed jeg ingen bedre Naad, End fly til Jesus med min Graad. 2 Han skjønner bedst min ringe Evne, Og ser, jeg er af vek Natur, Langt mere, end jeg selv tør nævne, Jeg skrøbelige Kreatur; Jeg er dog kun som bare Støv, Og bævrer ofte som et Løv. 3 Sit Løfte vil han aldrig rygge, Om han iblandt end bøier mig, Des krummer' Træ, des bedre Krykke, Des mere han saa faderlig Vil kue Kjøbets syndig Kvist, Des bedre naar jeg Himlen hist. 4 Thi vil jeg mine Tanker svinge Til dig, som i det Høie bor, At mine Sukke lydt skal klinge Hen op i Helligdommens Kor; Til Paradis jeg længse bær, Og jeg er træt af Livet her. 5 Men Verdens Pile mig ei skræmme, Hvor hart den Buen spænde vil, Hvad kan al Verdens Pine klemme Mod Glæden, som er oventil? Een Dag hos dig er bedre Kaar, End snæve her i tusind Aar. 6 Der skal min Tro med glæde lønnes, Og alle Taarer tørres af, Og mine døde Ben skal grønnes Som Arons Kjep og Mandel-Stav; Da kan jeg Herrens Aasyn se, Og veed af ingen Verdens Ve. 7 Mit Hjerte du, o Jesus, lede Til dig, som jeg begjærer helst! For Jakob var din Trøst tilrede, Han saa dig, og hans Sjæl blev frelst; Hvo dig maa se et Øieblik, Forglemmer snart al Verdens Skik. 8 Paa Berget skued ikkun Peder Et Glimt af denne Fryde-Færd, Straks ønsker han og trolig beder At maatte gjøre Bolig der, Hvad mon han synes nu derved, Hvis Sjæl er i den Herlighed? 9 Hvor ypperlig har Moses glimret, Saa snart han dig i syne fik? Stor Klarhed af hans Aasyn tindred, Da du hos ham paa Berget gik, Thi af din glans blev han opfyldt Som Aftensky af Solen gyldt. 10 O, kunde Moses da saa skinne, Som saa dig kun den korte Tid, Langt mere jeg, naar jeg skal trine I Himlen for dit Aasyn blid, Og se dig, Livsens klare Sol, At sidde paa din Ærestol! 11 Mod alle Sorger kan det trøste, At du er mig en naadig Gud, Om da mit Hjerte vilde briste, Om Livets Lys ret nu gik ud, Saa er dog Sjælen fuld af Fryd, Og venter paa Basunens Lyd. 12 Hvor sødt skal mine Øine blunde I Graven med god Ro og Mag Fra alle Verdens Kvide-Stunde, Og hvil indtil Dommedag, Til Røsten sører mig det Bud: Staa op, du Døde, kom herud! Languages: Norwegian