1 Vaagn op, min Sjæl! thi Stunden er
Af Søvne op at stande,
Og Salighedens Tid er nær
At glæde vore Lande.
Vor Sørge-Nat
Er gangen plat,
Vi skal nu snarlig finde,
Fra Davids Stol
Retvisheds Sol,
Vor Jesus, at oprinde.

2 Kast derfor af din Synde-Ham,
Og Mørkets stygge Klæde,
At Jesus, Guds uskyldig Lam,
I dig kan have Glæde!
Gak frem og staa
Med Vaaden paa,
Som Lysets Barn kan sømme;
Lad Utugt gaa
Af Hjertets Vraa,
Hold Kiv og Had i Tømme!

3 Ifør mig, Gud, og klæd mig saa,
At hver kan se og kjende,
Jeg har min Jesus ganske paa
Indtil mit Levnets Ende!
Bort Kjøds Begjær!
Min Jesus er
Udi mit Kjød i Vente;
Gid jeg ham ind
I Sjæl og Sind
Med Bøn og Bod kan hente!