1 Paa Jesu, Død og blodig' Saar
Begynder jeg mit Kirke-Aar;
Hans Reise til Jerusalem
Gjør Veien blid, jeg vandrer hjem.
Det sidste Trin skal blive godt,
Ret lige op paa Zions Slot.

2 Paa Jesu sande Livsens Ord
Min Tro og Salighed beror.
Den Vei, han viser, vil jeg gaa,
Den Arv, han lover, vil jeg faa,
Og uden Ordets klare Skin
Jeg ei vil gjøre mindste Trin.

3 Min Jesus jeg mig ofre vil,
Og al den Del, mig horer til,
Ei noget er saa godt og rart,
At det for ham skal blive spart;
Hvad ham til Ære kastes hen,
Det findes tusindfold igjen.

4 Jeg holder daglig Kirkegang
Med Ordets Læsning, Bøn og Sang,
Hosianna mig i Mund og Sind
Skal følge baade ud og ind,
Fordi at, Davids Søn, du est
Mit Hjertes daglig' Frydefest.

5 O Gud ske Lov til evig Tid,
At Tiden er saa himmelblid,
Ret ligesom det var en Vaar
Til Evighedens Kirke-Aar,
At vi kan her begynde paa
For Thronen Nat og Dag at staa!

6 Hosianna, milde David Søn,
Vor Herre kjær og Hæder skjøn!
O, maatte ei den hele Jord
Nu blive til et Synge-Kor,
Al Verden til en Helligdom,
Fordi Guds Søn til Verden kom!

7 Op Zion, læg den Enkedragt,
Ifør dig Lysets Brudepragt,
Strø Palmer for hans Fødders Gang,
Og mød din Ven med Glædesang,
Forkynd, hvor sød han er og blid
Fra nu og indtil evig Tid!