Vor Gud han er saa fast en borg

1 Vor Gud han er saa fast en Borg,
Han er vort Skjold og Bærge,
Han hjælper os af Nød og Sorg,
Og veed os vel at bjerge.
Vor gamle Fiende haard
Til Strid imod os staar,
Stor Magt og arge List
Han bruger mod os vist,
Paa Jord er ei hans Lige.

2 Vor egen Magt er intet værd,
Vi vare snart nedhugne,
Men En gaar frem i denne Færd,
For ham maa al ting bugne.
Vil du hans Navn saa vidst?
Han heder Jesus Krist,
Den Høvding for Guds Hær,
I ham kun Frelse er,
Han Marken skal beholde.

3 Om Verden fuld af Djævle var,
Der vilde os opsluge,
Vi frygte ei, vi med os har
Den Mand som den kan true;
Er Verdens Fryste vred,
Og vil os støde ned,
Han ingen Ting formaar,
Fordi alt dømt han gaar,
Et Guds ord kan ham binde.

4 Det Ord de skal vel lade staa,
Og Utak dertil have,
Thi Gud han vil selv med os gaa
Alt med sin Aand og Gave;
Og tage de vort Liv,
Gods, Ære, Børn og Viv,
Lad fare hen, lad gaa!
De kan ei mere faa,
Guds Rige vi beholde.


Source: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #266