Instance Results

Switch back to the old search page.Advanced Search

Showing 1 - 20 of 24Results Per Page: 10 20 50

O store Gud, din Kjærlighed

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #413 (1890) Topics: Passionspsalmer Lyrics: 1 O store Gud, din Kjærlighed Jeg aldrig nok kan skatte, Det Rigdoms Dyb jeg ikke ved Med al min Sands at fatte, Hvordan du elskte Verden saa, Din Søn du ville give, At hver, kom tror paa hannem, maa I Himlen salig blive. 2 Du, søde Jesu, tog dig paa Udi Guds Raad at ville For Verdens Synd i Borgen gaa, Din Fader at formilde, Saa al den Skyld og Straf og Bod, Gud vilde os tilregne, Den du nu dit Regnskab lod Til fuld Betaling tegne. 3 I vor Natur du klædte dig Og den med din forente, Og for vor Arv i Himmerig I megen Trældom tjente, I Fattigdom og megen Nød, I Hunger, Tørst og Møie, I Fristelser og Satans Stød, Som tidt du maatte døie. 4 Men overalt din Pinsel gaar, Din blodig' Sved og Smerte, I Haanhed, Spot og mange Saar Om dit uskyldig' Hjerte, Din Tornekrone og din Dom, Din Ve og al din Kvale, Som dig paa Korset spændte om, Som Ingen ud kan tale. 5 Guds Vredes Ild paa Sjælen dig Med Helvedangest brændte, Paa legemet elendilig Dig alle Plager skjændte; Du maatte Guds Retfærdighed Til Prikke fyldestgjøre, At os til Gud i Evighed Du dermed kunde føre. 6 Saa har du ved din Pine hent' Os fra al Helvedsvaade, Og for os ved dit Blod fortjent Barmhjertighed og Naade, Som hen til Alle strækker sig, Der vil fra Synden vende, Og udi Troen favne dig Til deres sidste Ende. 7 Min Sjæl, vær derfor frisk og fro, Bliv fuld af Himmelglæde! Du kan i fuld Tillid og Tro Nu for Guds Ansigt træde; Thi Jesus ved sit Korsets Blod Har Fred med ham oprettet, Og i den dyrebare Flod Er al din Synd afvættet. 8 Lad Død og Djævel pønse paa, Hvor de mig kan ombringe; Min Jesus skal imod dem staa, De skal mig aldrig tvinge; Thi Døden haver mit sin Braad, Og Slangens trædske Hoved Ved Kvindens Sæd er undertraad, Som Gud selv havde lovet. 9 Ved Christi Død og ved hans Aand Jeg Synden vil affige, Og Verdens Vellyst ved hans Haand Og store Kraft bekrige, Og taber jeg end tidt mit Slag, Jeg bør dog ei forsage, Jeg vinder dog, fordi min Sag Selv Jesus vil antage. 10 Saa skal da Jesus dybe Saar, Hans Marter, Død og Pine Beskytte mig, ihvor jeg gaar; Jeg skal i Graven trine Med stadigt Haab, at se forsandt Min Gud paa Ærens Throne, Og takke Jesum, som der vandt Mit Livsens dyre Krone. Languages: Norwegian

O Jesu, Verdens Frelsermand

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #414 (1890) Topics: Passionspsalmer Lyrics: 1 O Jesu, Verdens Frelsermand Du store Livsens Fyrste! Som Hjorten efter Kildevand Min Sjæl for dig mon tørste. O du, Gud Faders evig' Søn, Som vilde fra dig Rige Dybt nedstige, At frelse Adams Kjøn Og Satan at bekrige! 2 Da jeg og alle Mennesker Var' kast' i Dødens Grube, Ved Adams Synd i al Ufærd Og Satans grumme Strube, I Tidens Fylde lod do dig Udaf en Jomfru føde, For at døde Vor Død, og Satans Svig Og Rige at omstøde. 3 Din Faders Vredes Ild og Brand Selt Ingen kunde dæmpe Foruden dig, du Gud og Mand, Vor Sag du vilde læmpe Og for os indgaa haarde Kær, Til Borgen dig at sætte Og indrette Et blodigt Offer, for Misgjerning at udslette. 4 Saa har du med dit dyre Blod For mig og Alle sonet, Og gjort fuldkommen Syndebod, Fra evig Død os skaanet, Om vi ei ubodfærdelig I Synden os formaster, Og forkaster Vor arv i Himmerig Ved Vantro Skam og Laster. 5 Mig skal ei Vellyst derfor mer', Ei Rigdom mig betage, Og ingen Høihed, som jeg ser, Mig nogen tid behage Imod min Jesu Kjærlighed; Hans Kors, hans Saar og Plage Alle Dage Gjør mig af Verden kjed Og skal mig derfra drage. 6 Og om jeg havde Synder fler' End Havets Sand i Mængde, Og Satan, som min Ufærd ser, Med Fristelser mig trængde, I Troen vil jeg ham imod Med Jesu Værdskylds træde Og den Glæde, Jeg have i hans Blod, Som nu hos Gud har Sæde. 7 Skal jeg og efter Guds Behag Flux mer' end Andre tage Af Korset og hver Levnets Dag Min Byrde møisom drage, Min Sjæl forbedres dog derved; Thi du mig understøtter,– Korset nytter, Thi ved Taalmodighed Jeg nær til Himlen flytter. 8 Om af min sterke Fiende jeg Skal og forfølget være Og tage mangen mægtig Streg Paa legem, ja paa Ære; Lad ham kun, mens hans Magt formaar, Forfølge, slaa og slide, Jeg vil lide, naar jeg beser de Saar Paa Jesu Rug og Side. 9 Naar Svaghed mig og lægger paa Min Sotteseng, og Smerte Mig griber an fra Top til Taa, Til Marv, til Ben og Hjerte, Da trøster mig din Pines Kraft, Som jeg i Sjælen finder, Og som rinder Fra dit Blods dyre Saft, Som mine Saar forbinder. 10 Og endelig i Dødens Stund, Naar Øinene vil briste, Skal Ingen mig i Dødesn Blund Af dine Hænder vriste; Udi din Død jeg dristelig Og i dein Tro vil vove At hensove, Du ta'er min Sjæl til dig, Som skal dig evig love. Languages: Norwegian

O hjertekjære Jesu Christ

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #415 (1890) Topics: Passionspsalmer Lyrics: 1 O hjertekjære Jesu Christ, Som frelser os fra Satans List! Du som et fromt uskyldigt Lam Led Hjertens Angst og Verdens Skam, Og endelig ned Korsets Død Forløste mig fra evig Nød. 2 Du fængslet blev, for Retten ført, Jeg dermed slap og blev urørt; Du uden Brøde klages an Og hilses med et Rør i Haand; Mod dig en Knægt har Næver knyt, Du faar Kindheste, Hug og Spyt. 3 Jeg takker dig af Hjerterod For dine Ribler, Saar og Blod, Og beder saa ydmygelig, Du vil min Synd forlade mig, For hvilken du, o Jesu, led Saa megen Pine og Fortræd. 4 Lad, sødeste Immanuel, Din Død ei spildes paa min Sjæl! Din Dødsens Kamp o blodig' Sved Lad komme mig til Salighed! Dit Fængsel og de haarde Baand Fri mig af mine Fienders Haand! 5 Din blodig' Ryg, de Torner Nag, Ja Spyt og Spot, de Hug og Slag, Dit tunge Kors, din haarde Død Lad trøste mig i Dødsens Nød, At Sjælen udaf dine Saar En Lægedom mod Synden faar! 6 Lad mig betænke al min Tid Din Død, og takke dig med Flid! Din Værdskyld lad husvale mig, At du mig frelste naadelig Fra Synd, Nød,Død og Satan med Til Himmeriges Herlighed! 7 Og naar den Time kommer da, At Sjælen her skal skilles fra, Da stat mig bi, o Jesu Christ, Og vogt mig vel for Fiendens List, At han med al sin Vold og Svig Ei Noget skal formaa mod mig! 8 Jeg er din Eiendom og Arv, Du kjender bedst min Trang og Tarv, Du haver kjøbt mig med dit Blod, Som du paa Korset flyde lod, Thi kan du ei forlade mig, Al min Fortrøstning staar til dig. 9 Jeg dig befaler da min Sjæl, Bevar dens Tro og Tillid vel, Den være i din Skjul og Agt Mod Helvedes og Satans Magt, den er jo renset ved din Død, Tag derfor Sjælen i dit Skjød! 10 Hvor den fra denne Jammerdal Forflyttet til din Frydesal, Foruden Tvang og Kjedsomhed, I Glæde, Fred og Herlighed, Bland de Udvalgtes store Tal Til evig Tid dig love skal. Languages: Norwegian

O kjære Jesu, hvad har du bedrevet

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #416 (1890) Topics: Passionspsalmer Lyrics: 1 O kjære Jesu, hvad har du bedrevet, Al over dig den haarde Dom er skrevet? Hvad er din Skylo, og havd er det for Synder, Som dig saa binder? 2 Du er hudstrøgen og med Torne kronet, I Ansigt slaget, ynkelig forhaanet, Ædikk' og Galde dig paa Korset gives, Og du aflives. 3 Hvad Aarsag er til alle disse Plager? Ak, det er mine synder, som dig nager; Det jeg forskyldte, vilde du, o Herre, Taalmodig bære. 4 Hvor underlig er denne Straffens Byrde: For sine Faar aflives Sjælens Hyrde, Al Skyld maa den retvise Gud betale I Sted for Alle. 5 Den Fromme dør, som ret oprigtig vandrer, DenOnde lever, som mod Gud mishandler; Se, Dødens Børn er al den Straf undgangen, Og Gud er fangen. 6 Jeg var aldeles fuld af Skam og Synder, Fra Fod til Hoved intet godt man finder, Jeg derfor skulde Helveds Straf og kvide Vist evig lide. 7 Du saa min Nød, og kjendte Nedningsmaade; Du villig gik for mig i Dødens Vaade; Og jeg, jeg døsede i Verdens Glæde, Mens du ma græde. 8 Ak, store Konge, stor i Himlens Sæde, Hvordan kan jeg din Gunst med Lov udbrede? Jeg aldrig kan din Godhed ret afmale, Og ei betale. 9 Dog er der Noget, som dig vel behager, Naar Aanden Kjødets Lyst til Fange tager, At den paany ei tænder an det Tønder Til gamle Synder. 10 Men naar jeg ei formaar at overvinde Og Kjødets Lyst til Korset fast at binde, Saa giv du mig din Aand, som mig kan styrke, Dig ret at dyrke! 11 Saa skal jeg da din Fromhed vel betragte, Af lyst til dig al Verden Intet agte; Jeg vil saa længe, som jeg mig kan røre, Din Villie gjøre. 12 Jeg dig til Ære Alt paa mig vil tage, Og ikke agte Modgang, Spot og Plage, Mig ei Forfølgelse og Dødens Smerte Skal gaa til Hjerte. 13 Om dette alt end ringe er at agte, Dog vil du ei, min Gud, det slet foragte, I Naade vil du det altsammen gjemme, Mid ei beskjemme. 14 Naar, Herre Jesu, for din Glædethrone Skal paa mit Hoved staa en Ærekrone, Da vil jeg dig med hellig Engletunge Lov og Tak sjunge. Languages: Norwegian

Naar mig min Synd vil krænke

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #417 (1890) Topics: Passionspsalmer Lyrics: 1 Naar mig min Synd vil krænke, O søde Jesu Christ, Da lad mig vel betænke, At du korsfastet est, Og al min Syndestraf og Ve Har taget da du døde, Med dig paa Korsets Træ. 2 Forundring mig betager, Naar jeg betragtre vel: Man Herren ilde plager I Stedet for hans Træl; Den evige og sande Gud For mig fortabte Synder Har Dødsstraf standet ud. 3 Hvad skulde nu mig skrække Min Synd saa mangeled, Nu Jesus vil mig dække Med sin Retfærdighed; Min Skyld betales med hans Død, Saa at jeg ei tør frygte For Helveds Kval og Glød. 4 Thi siges af mit Hjerte, Min Herre Jesu sød, For al din Angst og Smerte Dig Tak indtil min Død, For dine Saar og blodig Sved, For din uskyldig Pine, Og for din Kjærlighed. 5 Ak, lad din Marterplage Hver Time og hvert Sted Mig minde, at forsage Al Synds Begjærlighed, Ja lad mig ei evindelig Forglemme, hvad det kosted', Da du forløste mig! 6 Hjælp mig med Taal at bære Mit Kors og al Fortræd, Samt Spot og al Vanære, Som jeg bebyrdes med! Da jeg med Verden Afsked ta'r, Og følger det Exempel, Som du mig givet har. 7 Hjælp, at jeg mod in Næste Udøver Kjærlighed, Som du til Alles Bedste Bevist har mangelid, Og uden Egennyttighed Enhver at gavne stræber Med kjærlig Nidkjærhed! 8 Og naar min Død tilstunder, Da lad mig finde Trøst I dine Saar og Vunder, Og tro for ganske vist, At som mit Haab er sat til dig, Saa skal jeg dig bekomme, At se evindelig! Languages: Norwegian

Jesu, Sjælens lyse Dag

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #418 (1890) Topics: Passionspsalmer Lyrics: 1 Jesu, Sjælens lyse Dag, Glæde,Fryd og Ære, Al mit Hjertes Velbehag! Lad mig dog frembære Denne ringe Tak for al Dine Piners Møie; Kast paa dette Fordefald Dog et naadigt Øie! 2 Jeg betænker, hvad der dig Dog bevæge kunde, At du vilde Alt for mig; O, hvo kan udgrunde, At du Angest, Vold og Nød Villig vilde lide Og ei mod saa haard en Død med en Mine stride? 3 Nu, din Faders Kjærlighed, Naadens rige Kilde, Og at du saa meget led Og saa gjerne vilde, Det har, Jesu, mag't det saa, At ei noget Hjerte Tør forsage og forgaa Udi Syndens Smerte. 4 O, et Raad, som al forstand, Vid og Sands maa vige! O, en Gjerning, som der kan Aldrig saa sin Lige! hvad et menneske, det Muld, Ikke v"rd at nævnes, Har bedrevet syndefuld, Paa Gud selv skal hevnes! 5 Mine Lysters vilde Ris Har dig saadan slaget, Og paa grumme Bødlers Vis Pidsket pint og plaget; Synden haver sat dig saa Dybt i Skyld og BrOde, At du dig omsider maa Derfor lade døde. 6 Straffen, som jeg idelig Skyldig var at lide, Ligger ganske nu paa dig, Og ved Dødens Kvide, Er os Fred og Frelse bragt, derfor vil mig sømme Denne Kjærlighedens Magt Evig at berømme. 7 Lad mig, jesu, al min Tid Frugten deraf nyde, At jeg kan i nød og Strid Ved dinDød mig fryde! Ak, min Gud og Frelser, kast Ved din Død og Smerte Alle mine synders Last Langt bort fra mit Hjerte! 8 At, saasnart jeg ingen Fred I min Sjæl kan finde, Den da strax maa kvæges ved Naadens Kjølnevinde; Jesu, se, jeg falder dig Hjerteknust til Fode, Ønskende, at bedre mig Ret fra Grund og Rode. 9 Nu jeg ved, paa hvem jeg tror, Og has hvem jeg bliver, Hvo min Sag paa denne Jord Og i Himlen driver: Jesus ene er mit Skjøld, Sommig vil beskjerme, Om end alle Djævles Vold Vilde mod mig sværme. 10 Jeg, som efter Strid og Død Skal i Himlen svæve Vil nu i din Favn og Skjød Vaade dø og leve, Ja, jeg efter Dødens Strid Sige skal med Glæde: Der er Jesus mild og blid, Der er han tilstede. Languages: Norwegian

Jesus, dine dybe Vunder

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #419 (1890) Topics: Passionspsalmer Lyrics: 1 Jesus, dine dybe Vunder Og din smertefulde Død Trøster mig i alle Stunder Udi Livs og Sjælens Nød. Falder noget Ondt mig ind, Straks jeg tænker i mit Sind Paa din Pine, som forbyder Mig at drive Skjæmt med Lyder. 2 Om mit Kjød og Blod vil skjænke Sig med Syndens Lyste-Skaal, Hvad du led, jeg da vil tænke, Og strax finde Ro og Taal. Sætter Satan ind paa mig, Som mit Skjold jeg viser dig, Dine Saar og Blode-Strømme, Strax maa han tilbage rømme. 3 Om mig Verden vil forlede Hen paa Lysters brede Plan, Jeg da skuer nøie an Dine Piners Byrde svar, Hvor der er kun syndig Glæede, Du for mig udstandet har, Saa kan jeg i Andragt blive, Og al Verdens Lyst fordrive. 4 Ja mod Alting, som mig krænker, Give dine Vunder Kraft; Naar sig Hjertet i dem sænker, Finder jeg ny Levesaft. Din den himmelsøde Død Vender al min Nag og Nød:– At du Salighed mig bragte, Da du Døden for mig smagte. 5 Jeg paa dig min Tro har grundet, Du min ene Tilflugt sand! Og din Død har Do∂en bundet, Saa den mig ei døde kan; At jeg haver Del i dig, Trøster, trygger, redder mig, Og din Naade mig har givet, At staa op til Lys og Livet. 6 Har jeg dig udi mit Hjerte, Du al Godheds Kilderspring, Jeg da finder ingen Smerte, End i Dødens sidste Sting. Ingen Fiende skader mig, Naar jeg skjuler mig i dig, Hvo med dine Saar sig dækker, Ham ti Livet du opvækker. Languages: Norwegian

Jesus er mit Liv i Live

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #420 (1890) Topics: Passionspsalmer Lyrics: 1 Jesus er mit Liv i Live, Jesus dødet har min Død, Du for mig dig vilde give I den største Sjælenød, Mellem Fiender og Fare, At du kunde mig bevare; Tak og Ære tusindfold Ske dig derfor, Jesu bold! 2 Du, ak du har villet lide Al Forsmædelse og Skam, Spyt og Slag med Ve og Kvide, Du uskyldige Guds Lam! Alt kun, at jeg skulde ikke Snæres ind i Satans Strikke. Tak og Ære tusindfold Ske dig derfor, Jesu bold! 3 Du tillod dem dig at plage, Og at pine jammerlig, Paa det Intet skulde noge Trykke og beængste mig, Ak, du lod dig høit beskjæmme For min Salighed at fremm; Tak og Ære tusindfold Ske dig derfor, Jesu bold! 4 At du kunde Gud forsone, Led du Spot og Spyt og Spil Og dig lod med Torne krone, Hvad var Aarsag dog dertil? Alt, at du mig kunde fryde Og med Ærens Krone pryde; Tak og Ære tusindfold Ske dig derfor Jesu bold! 5 Du jo blev med Uret slaget, At jeg skulde nyde Ro, Du uskyldig blev anklaget, At jeg skulde sikker bo, Trøstesløs du vilde hænge, At jeg ei til Trøst skal trænge; Tak og Ære tusindfold Ske dig derfor, Jesu bold! 6 Du har sat dig selv i Nøden Og har lidt taalmodelig, Du har givet dig i Døden, Og betalet saa for mig; At jeg skulde Frihed fange, Blev din Sjæl til Døden bange; Tak og Ære tusindfold Ske dig derfor, Jesu bold! 7 Du med Ydmyghed har villet Bøde for mit Overmod Din Død har min Død formildet, Saa den nu er sød og god; Din Bespottelse maa komme Mig til Ære, Lyst og Fromme; Tak og Ære tusindfold Ske dig derfor, Jesu bold! 8 Nu jeg takker af mit Hjerte, Jesu, for din Angst og Nød, For hvert Saar, hver Spot og Smerte, For din jammerfulde Død, For de mange Suk og Klager, For de tusindfolde Plager, For din Skjælven, for din Sved, Ske dig Tak i Evighed! Languages: Norwegian

Hører till I høie Himle

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #421 (1890) Topics: Passionspsalmer Lyrics: 1 Hører til, I høie Himle, Hører til, I Englechor! Hører, o I folk, som vrimle, Og som Jordens Krebs behor! Hører hver, som høre kan, Hver, kom Sands har og Forstand, Alt det, som har Aand og Øre, Lave sig nu til at høre! 2 Jesus, o vor Jesus sjunger! O, en mer end Englesang! Tier, alle Engletunger, Jesu Røst maa have Gang! Himlens hele Harmoni Sættes nu i Melodi Ved vor Jesu Mund og Hjerte, Før ham Døden skulde smerte. 3 O I Guds Apostel-Skare, O, hvad eders Hjertegrund Maatte sig i Lys opklare, Der I efter Jesu Mund Sang et skort Halleluja, Priste Gud for Frelse fra De ægyptist' Aag og Plage, Og for Kanaans Frydedage! 4 Men, o Søde Himmelsanger, Du har vel opladt din Røst For al Verdens Folk og Fanger, Takket Gud for denne Trøst: At de skulle Frihed faa, Og udi Guds Rige gaa Ved dit Fængsel, Død og Smerte Og ved Blodet af dit Hjerte. 5 O, hvad søde Himmel-Toner Dog oppaa din Tunge laa! Du, som Verdens Synd forsoner, Sang ret, som du Døden saa! Adam gik af Paradis, Græd for Herrens Vredes Ris, Du igjen med Sang oplukker Himlens Dør, og Slangen sukker. 6 Men at du med Sang begynder, Og du er i Sjælen fro, Søde Jesu, det forkynder Lise for min svage Tro, At naar jeg min Død og Ve Skal for mine Øine se, Jeg i dig skal trøstig blive, Og i Sang min Død fordrive. 7 Stem da op, min svage Hjerte, Stem min Tunge, Sjæl og Aand, At jeg synger om din Smerte, Stem mig med din egen Haand, At din Død den blive maa Alt, hvad Sjælen nynner paa, Saa jeg drive kan og dræbe Døden med din Død paa Læbe! 8 Sjung, min Sjæl, og lad dig hore, Om din Sang er fuld af Graad! Jesu Aand, den dig skal røre, Sjung om Ædlet, Adam aad, Sjung saa om det, Jesus led, Om hans Kors, hans Blod og Sved, Sjung op tro, saa skal du stige Sjungende til Himmerige! Languages: Norwegian

Over Kedron Jesus træder

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #422 (1890) Topics: Passionspsalmer Lyrics: 1 Over Kedron Jesus træder Med frivillig Aand og Mod, Græder, alle Øine, græder, Græder, om I kunde, Blod! Se, hvor Bladet er nu vendt, Aale Buer nu er spændt, Som paa Jesum Sigte tage, For at bringe ham af Dage. 2 David engang tung om Hjerte Gik henover Kedrons Vand, Fuld af Harm, af Graad og Smerte, Flygtig i sit eget Land; Men, o Jesu, maatte du Ikke ængstes mere nu? Du, som dig til Døden skynder, Bær al Verdens Sorg og Synder. 3 Gaar du ind udi en Have, Som er Folkets Frydested, Angest vil sig strax tillave, Følger dig i Hælen med. Kom, o Adam, kom og se Ind udi Gethsemane! Se, hvor Paradisets Lyster Helved-Angest af ham kryster! 4 Se, hvor skjælve Jesu Lemmer, Se, hvor ryster Gud og Mand! Tænk, hvor Syndens Byrde klemmer, Døden stormer Livsens Land, Trænger sig i Jesu Blod, Kniber ved hans Hjerterod, Og ham gjennem Sjælen stinger, Som tusind' giftig' Klinger. 5 Se, hvor vaandefuld han falder Ned, med Bøn udi sin Nød, Trende Gange Gud paakalder, Beder, at den bitre Død Og den Kalk maa vige hen, Vil dog villig drikke den, Hvad hans Fader kun behager, Derimod han gjerne tager! 6 Se, hvor han med Døden strider, Ængstet i sin Hjerterod! Se, hvor Otterslangen bider, Og ophidser alt hans Blod! Se, o se, hvor ængstes han! Se, hvor giftig var den Tand, Som med Dødsens kolde Smerte Brød Guds Søns det rene Hjerte! 7 Ak, I Himle, vil I give Hid en Hjertestyrkning snart! Snart det endelig maa blive, Jesus dør–han dør med Fart! Græsset, hvor min Jesus laa, Fik en blodig Dug oppaa Af hans Aarers Purpur-Kilde,– Ak, hvor led da Jesus ilde! 8 Vort I Verdens Leg og Lyster! Jeg gaar til Gethsemane, Og vikl se, hvor Jesus ryster, Samle Trøst mod al min Ve Af hans blodig Ansgest-Sved, Som til min Retfærdighed Vilde for mig Jorden væde, Den opsanker jeg med Glæde. 9 O I blomster, I som funde Jesu Sved for Dødens Mord, I lyksalig Stund I runde Op udaf den tørre Jord! Blomsterne i Paradis Vær mod eder ingen Pris; Thi det Blod, som eder farved', Gjør, at jeg har Himlen arvet. 10 Naar jeg som et Blomster visner, Naar jeg fældes skal som Hø, Naar at Blodet i mig isner, Naar jeg daane skal og dø, Naar den kolde Sved gaar ud Af min ganske Krop og Hud, Da min Jesu Svededraaber For min Sjæles Frelse raaber. 11 Endelig, naar Hjertet brister, Naar mit Øies Lys forgaar, Naar min Tunge Maalet mister, Und mig da, at Trøst jeg faar, Jesu, af din Sved og Blod! Salv dermed min Hjerterod! Saa skal jeg i Dødsens Vaade Finde Salighed og Naade. Languages: Norwegian

Sove I? Hvor kan I sove

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #423 (1890) Topics: Passionspsalmer Lyrics: 1 Sove I? Hvor kan I sove, O I Sjælevægtere? Hvor er eders Tro og Love? Sove I dog aller tre? Er det Tid at sove nu, Da Guds Søn i Sjæl og Hu Hart beængstet er og bange Som en ussel Dødsens Fange? 2 Kan I ei en Time vaage? Siger Jesus, er det ret, At den Trygheds Søvne-Taage Blinder Sjæl og Øiet stet? Lukke I da Hjertet til, Og med Søvnet slukke vil Al den Angest, Nød og Møie, Som jeg maa ufkyldig døie? 3 Ene maa jeg Byrden bære, Ene gaar jeg og forladt, Ene maa jeg Hjertet tære Udi denne grumme Nat! Se, min Fader kan i Verden vide Al den Angest, jeg ma lide! 4 Peter, løfterige Peter, Hvor er nu dit Ord og Haand? Sover du, imens jeg sveder, Ængstet udi Sjæl og Aand? Satan vilde sigtet dig, Da jeg bad saa inderlig; Der du var i Havets Fare, Holdt jeg Pagt, dit Liv at vare. 5 Vidste I den store Fare, Vidste I den store Nød, Saa I kun Ulykkens Snare, Som er lagt til eders Død, O, hvor fik I op at se, Vaage, raabe alle tre, Bede, at I ikke alle Udi Fristelse henfalde! 6 O, min Jesu, o jeg klager Og bejamrer hjertelig, At mig Sikkerhed indtager Og saa tidt forblinder mig, At, om jeg end en Gang faar Tanker om dit Blod og Saar, Saa kan dog den Helved-Drage Mig med syndig Lyst indtage. 7 Trende Gange du kun minder, At Disciplerne skal se, Jeg titusind Gange finder Din Advarsel mer end de, Ligger dog saa lad og blind, Sover hart i Lyster ind, Vil ei vaage, se og høre, Naar den Anand vil Hjertet røre. 7 Væk mig dog, og lad mig ikke Slet i Døden sove hen. Løs du op min Trygheds Strikke, Søde Jesu, Sjæleven! Lad mit Øie stedse se Paa din Pine, Nød og Ve, Lad mig midt i Dødens Taage Paa dig tænke, tro og vaage! Languages: Norwegian

Mørket skjuler Korderige

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #424 (1890) Topics: Passionspsalmer Lyrics: 1 Mørket skjuler Jorderige, Natten den er nu forhaand, Mørket Solen vil bekrige, Lægge Jesum hen i Baand. Slig en Nat var aldrig før, Himlen haver lukt sin Dør, Jesus, al vor Sol og Ære, Skal nu Nattens Skjændsel bære. 2 Den Forræder, Judas, tager Mørkheds Vaaben villig paa, Med den vædned' Skare drager, Som vil Jesum fangen faa; Dog ei Blus, ei Spyd, ei Stang Fanger Jesum denne Gang, Men at Kys og kjærlig Mine Ham forraader til sin Pine. 3 Ene kan hans ord og Tale, Kaste Fiendeskaren om, Døden i hvert Ansigt male, Binde dem i Bangheds Bom; Fri skal hans Disciple gaa, Jesus han vil ene staa, Byde frem sit Bryst og Hjerte Mod den største Dødens Smerte. 4 Kysset har alt Jesus borte, Kysset haver ham forraadt, Kysset vil hans Liv forkorte, Under Kysset Slangens Braad Skal ham med en giftig Pil; Under Dækket af et Smil Snarer blev til Jesum spundne, Og hans rene Hænder bundne. 5 Var det kun om Sverd at gjøre, Og det kun om Magten gjaldt, Ei alene Malchi Øre Blodigt den paa Jorden faldt, Men Guds Engle tusindfold Skulde, hævne denne Vold, Men han vil sig taalig skikke, Og Guds Vredes Kalk uddrikke. 6 Hjerte Jesu, kjære Broder, Lysets Herre, hvorfor skal Natten, Syndens mørke Moder, Natten, Lastens Skjul og Dal, Dække dig med Mulm og Mørk? Hvorfor skal af Helved-Ørk Nattens grumme Ulve springe, Dig til Gravens Mørk' at bringe? 7 O min Jesu, o jeg mindes, At jeg er et Mørkheds Barn, Og paa deres Talstok findes, Som i Lyders Natte-Garn Viklet var til evig Død, Derfor du dig villig bød For min Sjæles Lys at vaage Udi Døds og Nattens Taage. 8 Du med Naadens søde Læder Haver mig med Sandhed kyst, Skamme mig da, om jeg str"ber Dig at jage af mit Bryst! Skamme ma min Tunge sig, Naar den taler skuffelig; Stryg den Falskhed af mit Hjerte Med dit Blod og bitre Smerte! 9 Est du da en Fange bleven? Vel! jeg og en Fange var, Dog ved dine Baand er reven Fra de Lænker, som jeg bar; Jeg er bleven fri ved dig, Bind, mig til dig hjertelig, Lad mig og, o store Fange, Salighed i dig erlange! Languages: Norwegian

Længe haver Satan spundet

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #425 (1890) Topics: Passionspsalmer Lyrics: 1 Længe haver Satan spundet Snæregarn til Jesu Haand, Synden kraftelig har tvundet Paa de stærke Helved-Baand, Himlen er i Baand og Bast, Ja Guds egen Søn er fast, Han en Fange nu er bleven, Og omkring i Skjændsel dreven. 2 Se, hvodan de hannem slæber, Om han end frivillig gaar, Grumme Hænder, slemme Læber Driver, drager, skjænder, slaar, Hver er fuld af Hevn og Harm, Frygter dog for stor Allarm, Som et Lam i Ulvetænder Maa han følge, hvor de render. 3 Annas ei er end i Senge, Vaagen er den gamle Skalk, I hans Hus de Jesus trænge Som en Due til en Falk, Og derfra til Caifam, Hvor ham møder Spot og Skam, Vold og Uret paa ham falde, Oprørt af al Ondskabs Galde. 4 Solen er akt under Lide, Men Retfærdighedens Sol, Jesus, staar hos deres Side Og for deres Spottestol; Lyset kommer til den ind, Dog er hver i Sjælen blind; Klerke spørge om hans Lære, Den de tro'de Løgn at være. 5 Vil han for sin Lærdom tale Med en sær Sagtmodighed, Løgn tør strax mod Sandhed prale, Knytte Næven, blive vred, Og en Kindhest give ham Uden Blussel, uden Skam, Gud maa tage Munde-Daske Af en Skalk, der er kun Aske. 6 Falske Vidner nu opsøges, Og hvo Løgn kan digte bedst, Onde Folkes Tal forøges Og skal sidde Retten næst; Jesu Ansigt spyttes paa, Skjules, slaaes blodigt blaa, Og saa skal han spaa og gjette, Hvo ham saa tør formette. 7 Retten haver ingen Gjænge, Al Bevisnings Lys er slukt, Medynk er in Søvn og Senge, Laas for Kjærlighed er lukt, Jesu skal faa Dødens Løn, For han kalder sig Guds Søn, Det han er, maa han ei være, Alle Mand tør Gud vanære. 8 Lær mig, søde Gud, at gjøre Baand til Vellyst af de Baand, Som de onde Jøder føre Paa din rene Himmelhaand! Og naar Satan rækker mig Vellyst-Snarer svigelig, Ræk mig da i Sind og Hjerte Tanken paa dit Baand og Smerte! 9 Skal jeg og for Sandhed lide, Skal jeg haanlig spyttes paa, Vil man mig paa tunger slide, Skal jeg Slag paa Munden faa, Lad mig da i Troen se Al den Haan og Spot og Spe, Som du vilde for mig bære Til min Fryd og evig Ære! 9 Vil man og med Døden true, Lægge mig al Skjændsel paa, Gid min Sjæl maa da beskue, Hvor taalmodig man dig saa, Der du vidste, Dødens Dom Kunde ei gaa's uden om! Saa skal al din Meen og Møde Dødsens Tanker mig forsøde. Languages: Norwegian

Ingen Høiihed, ingen Ære

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #426 (1890) Topics: Passionspsalmer Lyrics: 1 Ingen Høihed, ingen Ære, Ingen slig Fuldkommenhed Kan der under Solen være, At den sig forsikret ved For at gjøre Syndefald; Intet Embed', intet Kald Er saa helligt, at det ikke Snæres kan i Syndens Strikke. 2 Ingen gjøre sig de Tanker, At han ikke snuble kan, Af sit eget Hjertes Anker Skuffes man i Syndens Vand; Ingen sig formaste maa, Om han end i Dag kan staa; Thi han kan i Morgen falde Og sig ulyksalig kalde. 3 Store Helgen' ogsaa haver Adams Kjød og Klæder paa, Deres høie Himmelgaver De i Lerkar bære maa. Kom og se, hvor Peder faldt! Der det om hans Troskab gjaldt, Jesus da hans Løfter savner, De fløi bort som Røg og Avner. 4 Jesus staar i stor Vanære, Vunden, slagen, overkjændt, Skam og Skjændsel maa han bære, Vold og Magt er mod ham vendt; Peder glemmer dog hans Nød, Frygter for at gaa i Død Og med Livets Fyrste vove Livet, som han nys mon love. 5 Han ved Ilden, naar han gyser, Ved sig vel at gjøre varm, Men Guds Kjærlighed dog fryser I hans Hjerte, Bryst og Barm. Naar en Pige spørger ham, Om han kjender det Guds Lam, Han tre Gange Jesus nægter, Ja med Mened sig forfegter. 6 Hanen galer og forkynder Nattens Gang, men Peder ei Kjender Gang i sine Synder, Han er paa den brede Vei, Han forbander sig og svær, At ham Jesus fremmed er, Og, just i hans Synd og Laster Jesus Øie paa ham kaster. 7 Peder, est du da en Klippe, Som Guds Kirke bygges paa? Hvor kan du da saadant glippe, Og i Storm ei bedre staa? Nei, vor Jesus Klippen er, Og hans Ord, som al Ting bær, Han staar fast og aldrig rygges, Paa hans Ord Guds Kirke bygges. 8 Ingen Sorrig og Elende Dig, o Jesu, hindre kan Du jo Øiet hen skal vende Paa den usle, faldne Mand; Han og mærked, at du saa Alt, hvad i hans Hjerte laa, Og hvad Skyld der i ham findes,– Saa dit sande Ord han mindes. 9 O, min Jesu, naar jeg leder Paa mit Hjertes skjulte Sti, Og Samvittigheden støder Paa de Torne derudi, Da mit Hjerte siger mig, At jeg tusind Gange dig Haver skjendelig fonægtet Og langt over Peter slægtet. 10 Han dig nægted' trende Gange, Og forsvor sin Hjerte Gud, Mine Fald de er saa mange Mod hvert Lovens Ord og Bud, At de overløbe kan Stjerners Tal og Havets Sand; Mund og Tunge, Hjerte, Øie Sig fra dig til Verden bøie. 11 Vel kan jeg i Synden rende Som en modig Hest i Strid, Men at jeg mig om kan vende, Det formaar ei al min Flid; Vend dig derfor til mig saa Med din Naade, at jeg maa Af dit Guddoms Øie skue Kraften af din Naade-Lue! 12 Peter faldt og blev oprettet Ved din Naades tore Arm, O min Jesu, det har lettet Syndestenen af min Barm. Du vil mig og ei forsmaa, I hvor høit min Synd mon gaa; Vær med Trøstens Aand tilstede, Lær mig kun som han at græde! __________ 13 Jesu, dig det Falds Exemple Og Opreisning blive mig Paa mit Hjerte som et Stempel, Der indtrykkes kjendelig, At jeg ei fortvivle skal Over mine Synders Tal, Men mig ved Guds Naade trøster, Som kan læge alle Brøster! 14 Om jeg er saa slem en Synder, Som ie Solen førre saa, Og om Satan end begynder Syndens Rulle op at slaa Fuld af Fald som Solegran, Jeg til Jesum, Gud og Mand, Vil i Bedringsgraad henløbe Og mit i hans Naade svøbe. 15 Jesu, giv mig Graad og Sukke, Giv mig Sorg for mine Feil! Lad den Aand mit Hjert' oplukke, Sæt deri din Naades Speil! Giv mig TrOst i sidste Nød Ved din Naade, blod og Død, Lad min sidste Graad og Klage Mit til Himlens Glæde drage! Languages: Norwegian

Søde Synd, du Vellyst-Engel

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #427 (1890) Topics: Passionspsalmer Lyrics: 1 Søde Synd, du Vellyst-Engel, Ak, hvad dog dit Spire-Frø Skyder først en yndig Stengel, Lover Blomster til at strø; Men din Frugt er Skam og Nød, Pine, Kummer, evig Død, Helved-Ild og bitter Hede Fra Guds strenge Dom og Vrede. 2 Judas han et Speil skal være For hver syndig Øiesten, Hvori Synderen skal lære At undfly hans Reb og Gren. Synd og Satan i ham gik Og sit Herredømme fik, Ak sin Frelsere han solgte, Mens han gik i Satans Bolte. 3 Siden, da det Sølv han skuer, Hvorfor han sin Gud har folgt, Da hver Blode-Draabe gruer, Hjertet klapper, og er koldt. Mynt og Penge intet kan Hannem hjælpe for et Gran, Dødens Stempel paa hans Hjerte Trykker sig med Helved-Smerte. 4 Jesus endnu for hans Øie Stod med Verdens Syndebaand, Fuld af men, af Spot og Møie,– Havde Judas kyst hans Haand Og med Pønitentses Vand Vædet Jesu Fod paa Stand, Raabt om Frelse i sin Vaade, Judas havde sanget Naade. 5 Men han, mere end en Forræder, Jesu Naade agter ei, Paa hans Blod og Vunder træder, Løber hen ad Dødens Vei, Glemmer slet hans Pines Kraft Og hans Blods den dyre Saft, Søger hen til Reb og Strikke, I sit Blod sin Dom at drikke. 6 O, Gud lad mig aldrig lære Ondt af denne onde Mand! Om end mine Feil de ere Fler i Tal end Havets Sand, Om jeg med min slemme Synd Ligger dybt i Dødens Dynd, Og er skudt af Satans Pile, Gud, lad mig dog ei fortvivle! 7 Om din Himmel og din Throne Jeg med Synd har stormet paa, Om guds store Æres Krone Ei for mig mon urørt staa, Om jeg al den Synd, som kan Sætte Folk i Baand og Ban, Havde end i Verden drevet, Dog er Gud min Frelse blevet. 8 Thi om nogen Synd var stOrre, End at Jesu dyre Blod Mægtig var den ud at tørre, Hvortil tjente da den Flod, Som udaf hans Hjerte brOd, der han tag Guds Vredes Stød? Da var den forgjæves rundet, Og da havde Satan vundet. 9 Nei, o nei, min Jesu Naade Alle Synder overgaar, Alle Synders Ve og Vaade Læges ved hans Purpursaar; Og hans Værdskylds dybe Hav Er min Ondskabs Tvætte-Grav; Naar jeg mig deri vil sænke, Drukner Synd go Satans Lænke. Languages: Norwegian

Pengene, som Judas slængte

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #428 (1890) Topics: Passionspsalmer Lyrics: 1 Pengene, som Judas slængte I de onde Præsters Skjød, Og den Løn, hvorfor han hængte Som hans fule Indvold brød, Vil ei deres Hyklesind I Guds Kiste lægge ind; Kirke-Blokken vil de spare, Men ei Hjerterne forvare. 2 Derfor deres Naad behager, At de Penge gives skal for en Pottemagers Ager, Somfor denne Pris er fal, At og Pilegrime kan Faa et ringe Hvileland; Slige vil de der begrave, Som blandt Guds Folk Lod ei have. 3 O min Jesu, o mig fattes Sands i disse dybe Ting! Himlen kan mod dig ei skattes, Og ei hele Verdens Ring Fuld af Perler, Sølv og Guld, Dog kan nogle Fødders Muld Mod dit Kjøb, o Jesus sættes– Aldrig af min Hu dit slettes! 4 Men jeg vil begynd' at lære Hos den Pottemagers Grav, At mit Ler, som jeg mon bære, Og den Krop, som Gud mig gav, Aldrig skal hovmode sig, Om den kunde endelig Udaf Guld og Perler braske, Thi den er dog Ler og Aske. 5 Jeg var fremmed (Gud det bedre!) Som jeg daglig mindes vel, Jeg saavelsom mine Fædre Fremmed var for Israel; Men nu har vi Del og Part Blandt Guds egen Børne-Art, Nu har vi et Gravsted fundet, Som ved Jesu Blod er vundet. 6 Fremmed er vi alle Dage, Pillegrime i vor Færd; Naar vi engang skal afdrage Vanderklædet, som vi bær, Og i Graven lægge ned Al vor Pragt og Herlighed, Tak, o Jesus, vi maa eie Ved dit Blod et roligt Leie! 7 Det er nu mit Hjertes Glæde, Mens jeg bor i dette Ler, Ved hvert Fjed, som jeg mon træde, At jeg stunder mer og mer Til det Sted, hvor jeg en Vraa Skal udi Guds Ager faa, Hvor jeg mig til Ro kan give Som en Sæd, der saaes til Live. 8 Jesu, gjør det for din Pine, At hvor jeg i Verden gaar, Jeg varsommelig kan trine, Tænke, Graven aaben staar! Gid jeg dør i salig Tro, Naar jeg skal blandt Døde bo, Og naar dommens Dag skal være, Sank mit Ler til evig Ære. Languages: Norwegian

Jesu som skal Verden dømme

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #429 (1890) Topics: Passionspsalmer Lyrics: 1 Jesus, som skal Verden dømme, Til Pilati Domhus maa Under Jøde-Baand og Tømme Fuld af Spat og Skjændsel gaa; For en Hedning, som ei ved Om Guds Lov og Hellighed, Maa han lade sig anklage, Ja mod Vold og Uret tage. 2 Du, for hvem al Verden ryster, Fra hvis Ansigt Lynet gaar, Jordens Fyrster slaar og kryster, Knuser som et Potteskaar, Du, som ein Misgjerningsmand, Den man agter ei et Gran, Maa un staa for onde Munde Som et Lam blandt Ulv' og Hunde. 3 End vil ei Pilatus være Saa forhærdet i sin Sjæl, Han jo til sin Domstols Ære Spørge vil om Ret og Skjel, Om hvad Klagemaal og Sag De kan føre for en Dag Om den arme Fanges Brøde, Og hvorpaa de sig mon støde. 4 Løgn og Last og alle Lyder, Som om Nogen siges kan, Udaf deres Munde flyder Paa den rene Gud og Mand, At han Folk afvende plat Folket fra at give Skat, Og sig selv en Konge kalder, Saa alt Land i Ufred falder. 5 Om sit Rige og sin Krone Jesus da et Spørgsmaal faar, Men han svarer, at hans Throne Udaf Evighed bestaar: Sandhed, som ei taales mer Og i Verden nedtraadt er, Den vil han dog rundt udsige, Trods al Løgn og Satans Rige. 6 Selv Pilatus maa bekjende, Jesus han uskyldig er, Hvad de end vil forevende, Og hvad Last de paa ham bær; Deres Løgn saa skamløs er, Kjendelig for en og Hver; Derfor Jesus helft vil tie, Og Guds egen Dom opbie. 7 Taug du end, o Fromheds Kilde, For Pilati Dom og Ret, Da var det, fordi du vilde Med din Taushed dølge slet Al vor slemme Synd og Last, Som paa dig var ene kast, Og fordi du vilde lide, Satte du din Ret til Side. 8 Men, naar Døden mig vil stede For Guds Dom, jeg da vel ved, At du vil for mig fremtræde Med al din Uskyldighed, Tale for mig, at jeg faar Salighed ved dine Saar, Saa jeg efter min Elende Skal min Gud i Glæde kjende. Languages: Norwegian

Vil dog Himlen intet tale

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #430 (1890) Topics: Passionspsalmer Lyrics: 1 Vil dog Himlen intet tale Udi Jesu rene Sag? Skal da Løgn og Avind prale, Mørkne Sandheds Sol og Dag? Han, som her i Retten sad, Ved saa vel, det var kun Had, Der gjør Jesum denne Møie, Dog vil Folkets Lyst han føie. 2 Ris og seige Pidste-Remmer Flettes nu til Jesu Hud, Dermed slaa's hans pinte Lemmer, Til at Blodet strømmer ud; Hvert et Slag gjør dybe Saar, Som til Ven og Marven gaar, Saa han sig som Ormen vrider Under Smerten, som han lider. 3 Efter disse blodig' Flænger, Som er gjort ham overalt, De hans Legem overhænger Med en Purpur-Kaabepjalt, At de med en Æredragt Kan iføre ham Foragt, Og udi et Konge Klæde Ærens Gud i Støvet træde. 4 Kronen de af Torne slette, Første Frugt af Jordens Ban, Og med Haanhed de den sætte Paa den dyre Smertens Mand. Skarp som Naal og Sværdets Od River den en Krands af Blod, Somi tunge Draaber rinder Ned ad Jesu blege Kinder. 5 Til et Kongespir de give Ham et Rør med stor Foragt, Atter de det fra ham rive, Og slaa Tornen ind med Magt, Saa hans Hoved rundt omkring Staar i tusind Blodespring, Fuld af mere Men og Kvale, End min Tunge kan udtale. 6 O min Jesu, o jeg finder, At mit Hjerte bløde maa, Min Samvittighed mig minder, Jeg dig hae hudflettet saa, Og min Synd saa stor og slem Hængte ved hvert Ris og Rem, Hvormed du blev slidt og slagen Og af megen Ve betagen. 7 Derfor vil jeg hudeslette Alle Lyster i mit Blod, Og min Sjæl i Taarer sætte Ved din Naades Purpur-Flod; Jeg om Naade bede vil, Hjælp, o Jesu, hjælp dog til, Jeg i Troen frem kan finde Did, hvor dine Saar de rinde! 8 Tornekronen, som dig stinger, Op udi min Lystgaard randt, Og min egen Udyds Finger Disse tornekviste bandt, Jeg dem vældig trykte ind Med et ondt, halsstarrigt Sind, Saa du maatte strax udtømme For mig dine Blodestrømme. 9 Derfor vil jeg daglig hugge Syndens Torn og Tidsel op. Lad dit Blod mig dog bedugge Som slød af din hellig' Krop! Af den Torn, som saared dig, Lad den Trøst fremgaa for mig, At min Synd og Slangen stødte Af sin Braad, den Gang du blødte! 10 Jeg har med al Magt og Vælde Trykt dig Spottens Nør i Haand, Hjælp mig det igjen at fælde, Hjælp mig ved din kraftig' Aand! Selv er jeg et usselt Rør, Men, o søde Jesu, hor, Slog jeg dig end uden Maade, Revs igjen men dog i Naade! Languages: Norwegian

Hvordan end Pilatus hinked'

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #431 (1890) Topics: Passionspsalmer Lyrics: 1 Hvordan end Pilatus hinked' Og fra Ret til Uret skred, Syntes det dog, at han vinked' Efter lidt Barmhjertighed; Thi han ledte Jesum ud Med en blodig-strimet Hud, Tornekronet, ilde faren For at røre Jødeskaren. 2 Ser dog nu, I stolte Jøder, Ser dog, hvilket menneske Nu for eders Øine møder, Ser dog paa den Verk og Ve, Som hans Hjerte ilde maa, Nu der fra hans Top til Taa Er ei Helt paa ham at skue! Hvo kan for sligt Syn ei grue? 3 Ser, om nogen Orm kan være Mer' elendig, end som han! Ser, om Jorden dog kan bære Nogen slig Vidundersmand! Ser dog an, om ei en Sten Maa bevæges ved hans Men! Ser og siger, om hans Jammer Eder ei i Hjertet rammer! 4 Ingen vil sig dog forbarme, Ingen ret er Jesu Ven, Folket tager til at larme, Raaber høit paa Keiseren, Skriger, at Pilatus maa Stor Unaade vente paa, Om han slipper denne Fange, Som til Kronen turde lange. 5 Agt, min Sjæl, og agt, mit Øie, Om du nogen Tid vil se, Se da paa din Jesu Møie, Se dog an hans Verk og Ve! Se, hvor haarde Ting han led! Se, hvor ingen Deilighed Var hos hannem at fornemme, Der han stod i Dødens Klemme! 6 Alt det, som jeg ser og skuer, Skyder af min Ondskabs Rod, Det er mine Synde-Druer, Hvis forgifted' Edderblod Stænkes paa min Jesu Krop Fra hans Taa og til hans top, Som hans Lives Kraft opæder, Mens han Persekarret træder. 7 O, jeg ser dig fuld af Jammer, Fuld af Verdens Synd og Skam Under Herrens Vredes Hammer, O du Guds uskyldig' Lam, Fuld af Pine, fuld af Stød, Fuld af alskensSoft og Rød, Fuld af al den Helved-Smerte, Som var lavet til mit Hjerte! 8 Men fordi du vilde blive Stillet slig til Skue her, Derfor skal min Gud mig give Dig at se i Glæden der; Her beser jeg dine Saar, Der i Evighedens Aar Jeg i Aandens Lyst og Lue Skal i salig Fryd dig skue. Languages: Norwegian

Rettens Spir nu alt er brækket

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #432 (1890) Topics: Passionspsalmer Lyrics: 1 Rettens Spir nu alt er brækket, Kjærlighed er bleven kold, Al Retfærdighed er svækket, Uskyld lider Last og Vold, Løgn er ført i Sandheds Dragt, Sandhed er i Støvet lagt, Uret klæder Dommens Sæde, Stenen maa derover græde. 2 Aldrig under Himlens Bue Og det hvalte Stjernetag Var der slig en Dom at skue Udi slig en retvis Sag; Uden Skyld og alt Bevis Dommens Sæde han til Livs Forlis, Folkets arge Raab indrømmes, Jesus, hen til Korset dømmes. 3 Strax Pilatus sine Hænder Tvætter udi Hyklervand, Skylden han mod Folket vender, Selv han er den rene Mand. Nei, den Dom paa Jesu Blod Toes ei bort i nogen Flod, Hænderne maa tvættet være, Smitten skal dog Hjertet bære. 4 At min Gud, jeg bør ei dølge, At min Synd foruden Tal, jo var med, dig hen at følge Ind i Dommens Hus og Sal; Mine Synder Dommen skrev, Og dig bort til Døden rev; Hvor jeg ser din Dom og Vunder, Ser jeg alt mit Segl derunder. 5 Ikke vil jeg Haanden vaske, Jeg vil ei undskylde mig, Men nedsætte mig i Aske, Græde, bede hjertelig, At, o Jesu, du ei vil Mig min Ondskab regne til, Men oppaa din Dom afskrive Al min Skyld, og naadig blive. 6 Du foruden Skyld og Brøde Gav dig under Dødens Dom, Ja frivillig for mig døde, Derfor est du og saa from, At jeg for Guds Domstol maa Al min Tilflugt hos dig faa, Saa din Dom er mig en Baade, Og jeg bliver dømt i Naade. Languages: Norwegian

Pages

Export as CSV

User Links