Search Results

Switch back to the old search page.Advanced Search

Appears in 4 hymnals Topics: Bodspsalmer Lyrics: 1 Jeg arme Synder træde maa Med høitbedrøvet Hjerte Til Naadens Dør, at banke paa Og klage der med Smerte: At jeg med Synd og Ondskabs Dynd Fra Top til Fode-Saale Har smitter mig, og jeg for dig, Har Intet med at prale. 2 De Synder er foruden Tal, Som jeg med Sorrig finder, Og mig med bitter Hjerte-Kval I Sind og Tanke rinder; Din Søn det Alt har vel betalt, Der Ynk hans Hjerte rørte; Men jeg har ei søgt ad den Vei, Som hen til hannem førte. 3 Min Utaknem'lighed er stor, Som dølges ingenlunde, Jeg kun med blotte Læbers Ord Og ei af Hjertens Grunde Din Trofasthed, din Kjærlighed, Din rige Naades Gaver, Som jeg hos mig fandt rundelig, Rost og bekjendet haver. 4 Du har jo med Langmodighed Min Bod og Bedring ventet, Du har en Faders Hjerte ted, Og tidt med Hevnen lentet; Din store Flid fra Nød og Strid Mig ofte har udrevet, Din Hjælpe-Haand har Fiendens Baand Saa ofte fra mig drevet. 5 Naar jeg tillukte Hjertets Dør, Du da med Ordets Hammer Tidt banked' paa og sagde: hør, Din Ven staar for dit Kammer; Din Brudgom saa Sted og Rum! Du Haanden tidt indrakte, Og rørte mig hel haardelig: Sligt burde jeg vel agte. 6 Men jeg for dig opkukte ei, Hvor stærkt du vilde banke, Og ud om Ørets lukte Vei Lod jeg din Tale vanke; Hjemføgelsen o store Ven, Mig ei til dig omvendte, Men jeg fra dig haardnakkelig Flux frem i Synden rendte. 7 Nu kunde du med Billighed Forkorte mine Dage, Og støde mig med Vrede ned Til bitter Helveds Plage; Skam burde mig, som skammelig Lod Synen Hjertet krænke, Dog giver du mig Tid endnu Mit Bedste at betænke. 8 Naar Hjertet dette pønser paa, Samvittigheden minder, Jeg hartad fra mig selv vil gaa, Min Styrke da forsvinder; Hvad Helved' er, hvad Helveds Hær Af Pine, Nød og Plage I Evighed at skjænke ved, Jeg billig burde smage. 9 Dit Kreatur ei sømmer mig At jeg mig vilde nævne, Saa plat vanslægted' jeg fra dig, At al Naturens Even Sig burde vred mod mig beted; Jeg rent ud ma bekjende: Om Gunst ei maa for Retten gaa, Bør jeg vist evig brænde. 10 Men du, al Godheds Kilder-Væld, Give Naadens Lædske-Draaber! Her finder du en tørstig Sjæl, Som trænger, beder, raaber: O Naade-Sol! jeg for din Stol Og høie Himmel-Throne Nedkaster mig i Stov for dig Med Jammers Græde-Tone. 11 I Brystet er der jo paa dig En Naddens Springe-Kilde, O milde Jesu, den du mig I Døden aabne vilde; Af den mon Fred, Trøst Rolighed Til Sjælene udflyde; Lad mig det her og Æere der Hos dig omsider nyde!

Min kjære Ven! ak, tør jeg dig

Appears in 3 hymnals Topics: Bodspsalmer Lyrics: 1 Min kjære Ven! ak tør jeg dig Min Ven endnu vel kalde, Da jeg saa tidt har dristet mig Dig, Jesu, at undfalde? Saa vis mig nu din Venskabs Tro, For Sorgen giv mig Fred o Ro Og Synderne udslette! 2 Jeg føler, hvor mit Hjerte slaar For Syndens Straf og Plager, Ja min Samvittighed er saar; Thi Syndens Skyld mig nager, Og at jeg har din Aand forladt Og dig af Hu og Øine sat, Ja Pagten overtrædet. 3 Hvad dine Bud forbyde mig, Det har jeg tidt bedrevet; Hvad de befale strengelig, Det er ei efterlevet; Jeg har din Godhed, Kald og Flid, Langmodighed og Naadens Tid Ei, som jeg burde, agtet. 4 Desværre! jeg den Syndedaad Rok haver foretaget, Men vu ved jeg slet intet Raad, At blive den unddraget, I mine Kræfter det ei er, Og vil min Ven ei tale her, Ved jeg mig ei at hjælpe. 5 Jeg negter ei min Synd, men den Nu rundt ud vil bekjende. Gjør du og som en trofast Ven, For Ret mig Naade sende! Ak, Naade, Naade giv du mig! Jeg kun om Naade beder dig, Den lad mig vederfares! 6 Du, som vil ingen Synders Død, Men vil hans Bod i Tide, Du, som for alle synders Nød Selv vilde Døden lide, Lad dog din Værdskyld og det Blod, Som du for mig paa Korset lod, Al Skyld for mig betale! 7 Dig slipper ei min Troes Haand, Mit Suk det samme bliver, Indtil du mig af Syndens Baand Afløser og frigiver; Ved dette Haab jeg hænger fast, Umulig bliver jeg forkast, Min Ven mig jo benaader. 8 Og derpaa til Forsikring min Dit Naadepant mig give, Dit Kjød i Brød, dit Blod i Vin Min Mad og Drik lad blive! Min Mund og Tro alt aabner sig, Ak,kjære Ven, de ønske dig Snart værdelig at nyde. 9 O, hvor vil jeg mig siden nu For Synden være tage, At alt mit Levnet, Sind og Hu Dig stedse maa behage1 Saa skal min Daabes Pagt igjen, Som gjorde dig først til min Ven, Fornyes og bekræftes. 10 Jeg vil dig da mig Haand og Mund Min Tro igjen tilsige; Men, som du ved, mit Hjertes Grund Er svag og snart kan svige, Saa hjælp min Svaghed stedse saa, At jeg din Egen blive maa, Som du min Ven forbliver!

Hvor skal jeg Synder hen

Appears in 2 hymnals Topics: Bodspsalmer Lyrics: 1 Hvor skal jeg Synder hen, Som nu paany igjen Med Synden er besværet, Af Satan hart besnæret? Al Verden, om hun vilde, Kan ei min Nød formilde. 2 Det er det bedste Raad, At jeg med Suk og Graad Mig til min Jesum vender, Hans Naades Slot berender, O, giv mig i min Vaade En Draabe af din Naade! 3 Jeg kaster al min Synd I Salighedens Brønd, Din Sides aabne Vunde, Saa gaar min Straf tilgrunde, Saa drukner al min Vaade, Saa staar jeg i din Naade. 4 Bed dit uskyldig; Blod, Den skjønne rOde Flod, Lad al min Synd forsvinde, Og mig i Sjælen flyde, At al den Del mig krænked', Til Havets Grund er sænket. 5 Du har min Synd og Last Til Korset naglet fast, Og i din Grav i Haven, Der ligger hun begraven I evig Mørkheds Gjemme, Hvi vil jeg mig da græmme? 6 Er end min Ondskab stor, Dog naar jeg mig kun toer I Jesu Blode-Strømme, Hvem vil mig da fordømme? Hvo sig hos dig indfinder, Hans Angest snart forsvinder. 7 Jeg meget har behov, Dag Gud ske evig Lov, Alt hvad jeg vil begjære, Det kan jeg faa og mere I Jesu Saar og Side til Satan at bestride. 8 Om Satans hele Magt Sig havde mod mig lagt, Vil jeg dog ei forsage, Med dig jeg dem kan jage, Dit Blod vil jeg kun vise, Saa faar jeg Ro og Lise. 9 Du Blod, den ædle Saft Har saadan Fynd og Kraft, At og den mindste Draabe Al Verdens Folk tilhobe Kan frelse og bekrige Al Satans Magt og Rige. 10 Jeg derfor skynder mig, O Frelsermand til dig, Forladelse at hente; Thi hvad du mig fortjente, Der du dit Blod lod flyde, Det vil jeg ogsaa nyde. 11 Men bøi, o Sjæleven! Mit Hjerte alt derhen, At jeg maa plat forsage, Hvad mig fra dig kan drage, Og stedse her i Live Dit Legems Lem forblive.

View 38 more texts

Instances

Published text-tune combinations (hymns) from specific hymnals

Jeg arme Synder træde maa

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #18 (1890) Topics: Bodspsalmer Lyrics: 1 Jeg arme Synder træde maa Med høitbedrøvet Hjerte Til Naadens Dør, at banke paa Og klage der med Smerte: At jeg med Synd og Ondskabs Dynd Fra Top til Fode-Saale Har smitter mig, og jeg for dig, Har Intet med at prale. 2 De Synder er foruden Tal, Som jeg med Sorrig finder, Og mig med bitter Hjerte-Kval I Sind og Tanke rinder; Din Søn det Alt har vel betalt, Der Ynk hans Hjerte rørte; Men jeg har ei søgt ad den Vei, Som hen til hannem førte. 3 Min Utaknem'lighed er stor, Som dølges ingenlunde, Jeg kun med blotte Læbers Ord Og ei af Hjertens Grunde Din Trofasthed, din Kjærlighed, Din rige Naades Gaver, Som jeg hos mig fandt rundelig, Rost og bekjendet haver. 4 Du har jo med Langmodighed Min Bod og Bedring ventet, Du har en Faders Hjerte ted, Og tidt med Hevnen lentet; Din store Flid fra Nød og Strid Mig ofte har udrevet, Din Hjælpe-Haand har Fiendens Baand Saa ofte fra mig drevet. 5 Naar jeg tillukte Hjertets Dør, Du da med Ordets Hammer Tidt banked' paa og sagde: hør, Din Ven staar for dit Kammer; Din Brudgom saa Sted og Rum! Du Haanden tidt indrakte, Og rørte mig hel haardelig: Sligt burde jeg vel agte. 6 Men jeg for dig opkukte ei, Hvor stærkt du vilde banke, Og ud om Ørets lukte Vei Lod jeg din Tale vanke; Hjemføgelsen o store Ven, Mig ei til dig omvendte, Men jeg fra dig haardnakkelig Flux frem i Synden rendte. 7 Nu kunde du med Billighed Forkorte mine Dage, Og støde mig med Vrede ned Til bitter Helveds Plage; Skam burde mig, som skammelig Lod Synen Hjertet krænke, Dog giver du mig Tid endnu Mit Bedste at betænke. 8 Naar Hjertet dette pønser paa, Samvittigheden minder, Jeg hartad fra mig selv vil gaa, Min Styrke da forsvinder; Hvad Helved' er, hvad Helveds Hær Af Pine, Nød og Plage I Evighed at skjænke ved, Jeg billig burde smage. 9 Dit Kreatur ei sømmer mig At jeg mig vilde nævne, Saa plat vanslægted' jeg fra dig, At al Naturens Even Sig burde vred mod mig beted; Jeg rent ud ma bekjende: Om Gunst ei maa for Retten gaa, Bør jeg vist evig brænde. 10 Men du, al Godheds Kilder-Væld, Give Naadens Lædske-Draaber! Her finder du en tørstig Sjæl, Som trænger, beder, raaber: O Naade-Sol! jeg for din Stol Og høie Himmel-Throne Nedkaster mig i Stov for dig Med Jammers Græde-Tone. 11 I Brystet er der jo paa dig En Naddens Springe-Kilde, O milde Jesu, den du mig I Døden aabne vilde; Af den mon Fred, Trøst Rolighed Til Sjælene udflyde; Lad mig det her og Æere der Hos dig omsider nyde! Languages: Norwegian

Vreden din afvend, Herre Gud, af Naade

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #19 (1890) Topics: Bodspsalmer Lyrics: 1 Vreden din afvend, Herre Gud, af Naade, Riset, det blodig', som os overmaade Plage med Rædsel af din Vredes Brynde, Fordi vi synde! 2 Thi om du efter vore Synder onde Os straffed, som du med rette kunde, Da maatte Alting gaa til Grund og falde, Ja En og Alle. 3 Vor Sund forlad os, gode Gud og Herre! Lad over os din Naad' igjen regjere! Thi af din Gunst du altid pleier skaane, Det er din Vane. 4 Støv, arme Orme, Muld og Aske alle Er vi, ja svage, go vi daglig falde. Nød og Gjenvordighed og Død os plage, I alle Dage. 5 Se til di Søns den blodig' Død og Pine, Som han paa Korest led for Synder mine, Da i hans Legem Spyd og Nagler stode Verden til Gode. 6 Derfor, o Fader, ikke os fordærve, Ved Christum lade din Naade os forhverve, At stedse vi i Himmeriges Glæde Med dig maa leve! Languages: Norwegian

Alene til dig, Herre Jesu Christ

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #20 (1890) Topics: Bodspsalmer Lyrics: 1 Alene til dig, herre Jesu Christ, Staar alt mit Haab paa Jorden; Jeg ved, du est min Trøster vist, du est min Frelser vorden; Fra Verdens første Tid ei kom Et Menneske paa Jorden saa from, Der i min Nød kunde hjælpe mig; Jeg raaber til dig, Til dig mit Hjerte fortrøster sig. 2 Min Synd er stor og ganske svar, Deraf er Sørger mine; O Herre, gjør mig fra dem klar Alt for din Død og Pine! Og sig det til din Fader god, At du mig frelste med dit Blod, Saa bliver jeg af Synden løst; Herre, vær min Trøst, Giv det, du lovede med din Røst! 3 Giv mig af din Barmhjertighed En christen Tro til Ende, At jeg saa maatte din Sødhed Ret inderligen kjende Og over Alting elske dig, Min Næste ligervis som mig! Stat mig bi i min sidste End', Din Hjælp mig send Og Djævlens List saa fra mig vend! 4 Gud Fader ske Lov, Pris og Ær', Som os alt Godt monne give! Og Jesu Christ, vor Broder kjær, At han hos os vilde blive! Desligest og den Hellig-Aand, Som er vor Trøster og Hjælper sand, At vi Gud tjene med Hjertens Fryd Her i denne Tid, Og efter Døden i Evighed! Languages: Norwegian