Instance Results

Switch back to the old search page.Advanced Search

Showing 41 - 50 of 91Results Per Page: 10 20 50

Gud Fader udi Himmerig

Hymnal: Kirkesalmebog #228 (1893) Topics: Thirteenth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Gud Fader udi Himmerig Sin Vilje han os kjendte, Der han os ned til Jorderig De ti Bud-Ord udsendte. 2 Det første Bud, det er nu saa, Det bør dig vel at merke: Afguder skal du dig ei faa, Men een Gud skal du dyrke. 3 Du skal og ei forfengelig Guds hellig' Navn paakalde, Om du vil ei evindelig I Pinen det undgjelde. 4 Du komme skal ihu dernæst Din Sabbat hellig gjøre, Og tjene Gud, som du kan bedst, Guds Ord da skal du høre. 5 Du hædre skal, til dyder næm, Din Fader og din Moder, Som dig med Ære forstred frem, Da faar du Landsens Goder. 6 Du skal og ingen slaa ihjel, Og ei Manddrab bedrive, Din Broder skal du unde vel, At du maatt' salig blive. 7 Du skal og ei bedrive Hor, Det mon saa mangen Daare, Ukydskheds Synd den snart forgaar, Men Pinen længe varer. 8 Du skal og ingen stjæle fra Hans Gods, hans Hæder, Ære, I Verden skal du leve saa, At du retvis kan være. 9 Du skal og ei falsk Vidnesbyrd Mod din Jevnkristen bære, Det bliver dig fuld ganske dyrt I evig Pin' at være. 10 Dernæst du skal og ei attraa Din Broders Hustru veene, Men al den Stund, du leve maa, Din Broder skal du tjene. 11 Det sidste Bud-Ord det er saa, Det bør dig nu at kjende: Din Broders Gods du ei attraa, Hans Hus go ei hans Svende. 12 Gud Fader, Søn og Helligaand Han give af sin Naade, Vi maatte udi alle Land Hans Bud-Ord vel bevare! Languages: Norwegian

O Jesu, som har elsket mig

Author: P. Gerhardt; Arnd; Brorson Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #304 (1897) Topics: Thirteenth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 O Jesu, som har elsket mig, Ja med saa overmaade Aldeles ubegribelig En Kjærlighed og Naade, O, tend mit Hjerte op igjen Med Kjærlighedens Iver, At jeg giver Mig ganske til dig hen, Og altid hos dig bliver! 2 Det var din Hjertens Kjærlighed, Der bragte mig den Naade, At du for mine Synder leed Den haade Dødsens Vaade. Ak, maatte jeg din Pines Sag, De dybe Naadens Grunde Saa tilstunde, At Sjælen Nat og Dag Til dig opløftes kunde! 3 Min Trøst, mit Lys, min bedste Ven Og største Lyst i Livet, O hav mig, tag mig ganske hen! Dig har jeg mig hengivet; Thi uden dig er Verden mørk, Et Fængsel kun at kalde, Gift og Galde, Et øde Sted, en Ørk, Hvor tunge Taarer falde. 4 Men du er Sjælens trygge Havn Mod alle Modgangs Vinde, Ak lad mig i din Naades Favn Den rette Hvile finde! Din Kjærlighed som Sol i Vaar Den kolde Is fortære, Balsam være For mine Syndesaar, Som mig saa hart besvære! 5 Den samme trøste mig i Trang, I Sygdoms Tid mig styrke, Og naar jeg endelig en Gang Skal ind i Dødens Mørke, Da lad den lyse op min Sti, Og stande ved min Side, Med mig stride! Saa gaar jeg frelst og fri Fra hele Verdens Kvide. Languages: Norwegian

Hvor lystelig og yndig

Author: Brorson; J. W. Petersen Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #517 (1897) Topics: Thirteenth Sunday after Trinity Sunday Evening Lyrics: 1 Hvor lystelig og yndig Er deres Fødders Lyd, Som i Guds Ærind syndig Udraabe Fred og Fryd For dem, som er i Vaade Og føle Syndens Byld, At Gud dem byder Naade For Jesu Pines Skyld! 2 Den Lov, som Gud har givet, Er vel et helligt Bud, Men giver ingen Livet, Gjenføder ei til Gud. Naar vi den Gift fornemmer Af Kjødets onde Lyst, Og Satan Hjertet klemmer Veed Loven ingen Trøst. 3 Den vil, at Sjælen efter Guds Vilje fuldt skal gaa, Dog dertil ingen Kræfter Hos Loven er at faa; Den siger, vi skal høre Den Gud, som os har skabt, Men Evne det at gjøre, Har Sjælen ganske tabt. 4 Den Syndere kan vække Med sine Tordenslag, Samvittigheden skrække Med Dommens store Dag, Hvordan Guds Vrede brænder, Naar den er overtraad; Men naar man dette kjender, Veed Loven ingen Raad. 5 Saa tager da, I Arme, Det Ord i Hjertet ind, At Gud vil sig forbarme Med meer end Faders Sind, Og gjøre eder rene I Jesu dyre Blod, Og Livets Kraft forlene I eders Hjerte-Rod! 6 Gud, som os skulde straffe, Har selv udi sin Søn Os Redning villet skaffe, Da Syndens beeske Løn Blev lagt paa Jesu Hjerte, Da han for Verdens Flok Leed Dødens haarde Smerte, Det var Betaling nok. 7 Nu er vor Gud forsonet Og al vor Skyld forladt, Vor Jesus han er kronet Og Gud ved Siden sat, Og Satan han maa høre Den Sag med Skjæmsel paa, Hvad vil han os nu gjøre? Ham kan han ikke naa. 8 I Kristo fri vi blive Fra Lovens Torden-Sky, Gud vil i Hjertet give Sit eget Sind paa ny; Hans Aand vil Hjertet sette I Kjærlighedens Brand, Og al vor Vandring rette Til Himlens Frydeland. 9 Den Naade vil jeg prise Til Døden inderlig, I Gjerning vil jeg vise, Hvad Gud har gjort mod mig; Jeg vil ham evig tjene, Og den Retfærdighed, Han vilde mig forlene, Er al den Pryd, jeg veed. Languages: Norwegian

Jeg raaber, Herre Jesu Krist

Hymnal: Kirkesalmebog #210 (1893) Topics: Thirteenth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Jeg raaber, Herre Jesu Krist, Og beder, hør min Klage, Den rette Tro den giv mig vist, At jeg skal ei forsage, Men stande fast, o Herre min, Det vilde du mig give, Her i Live Ved Aand og Naaden din Hart hos dit Ord at blive! 2 Jeg beder meer, o Herre Gud, Du kan saa vel det mage, Godt Haab mig giv til Enden ud I mine tunge Dage! At naar jeg gaar af Verden bort, Jeg trøster i min Vaade Paa din Naade, Ei paa, hvad jeg har gjort, Det er mig ingen Vaade. 3 Und mig og det, af Hjertens Grund I Kjærlighed at blive, Min Fiende elske allen Stund, Og hannem saa tilgive, Som du og selv har gjort mod mig, For Ondt ham Godt tilvende, Lade kjende Den Ven i Himmerig, Hvis Miskund ei har Ende! 4 Lad ingen Modgang, Lyst og Nød Saa sterk imod mig skride, Om det saa gjælder Liv og Død, At de mig fra dig slide! Lad ingen Ting saa være kjær, Den skulde mig formene Dig at tjene; For alt i Verden er, Du skal mig have ene! 5 Jeg ligger her i Sjæle-Strid, Mig Djævelen gjør bange, Og bruger al sin Kunst og Flid, At tage mig til Fange! Thi hjælp og styrk min Usseldom! Han ellers fort mig felder, Træet helder, Men du er miskundsom, Du kommer, naar det gjelder.

O Jesu, som har elsket mig

Hymnal: Kirkesalmebog #304 (1893) Topics: Thirteenth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 O Jesu, som har elsket mig, Ja med saa overmaade Aldeles ubegribelig En Kjærlighed og Naade, O, tænd mit Hjerte op igjen Med Kjærlighedens Iver, At jeg giver Mig ganske til dig hen, Og altid hos dig bliver! 2 Det var din Hjertens Kjærlighed, Der bragte mig den Naade, At du for mine Synder leed Den haade Dødsens Vaade. Ak, maatte jeg din Pines Sag, De dybe Naadens Grunde Saa tilstunde, At Sjælen Nat og Dag Til dig opløftes kunde! 3 Min Trøst, mit Lys, min bedste Ven Og største Lyst i Livet, O hav mig, tag mig ganske hen! Dig har jeg mig hengivet; Thi uden dig er Verden mørk, Et Fængsel kun at kalde, Gift og Galde, Et øde Sted, en Ørk, Hvor tunge Taarer falde. 4 Men du er Sjælens trygge Havn Mod alle Modgangs Vinde, Ak lad mig i din Naades Favn Den rette Hvile finde! Din Kjærlighed som Sol i Vaar Den kolde Is fortære, Balsam være For mine Syndesaar, Som mig saa hart besvære! 5 Den samme trøste mig i Trang, I Sygdoms Tid mig styrke, Og naar jeg endelig en Gang Skal ind i Dødens Mørke, Da lad den lyse op min Sti, Og stande ved min Side, Med mig stride! Saa gaar jeg frelst og fri Fra hele Verdens Kvide. Languages: Norwegian

O Jesu, som har elsket mig

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #345 (1890) Topics: Thirteenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 O Jesu, som har elsket mig, Ja med saa overmaade Aldeles ubegribelig En Kjærlighed og Naade, O, tænd mit Hjerte op igjen Med Kjærlighedens Iver, At jeg giver Mig ganske til dig hen, Og altid hos dig bliver! 2 Din Kjærlighed havd er den sød, Og mest i Korsets Plager! Den gjør, at ikke Nod, ei Død Mig mere bitter smager; Saa giv, at jeg ei andet ved, Ei tænker, hører, lærer, Elsker, ærer, End denne Kjærlighed, Du, Jesus, til mig bærer! 3 O, at jeg dog trods Strid og Stød Din Kjærlighed maa kjende, O, at dog denne Himmelglød I mig maa stedse brænde! Ak, lad mig stedse staa paa Vagt Og denne Skat bevare for den Skare, Som frem mod os med Magt Fra Satans rige fare! 4 O, at mit Hjerte aabent stod For dine Piners Minde! O, at din Sved, dit Kors og Blod Mig aldrig dik af Sinde! Ja lad dit Blod med Kjærlighed Min arme Sjæl besprænge, Gjennemtrænge, at jeg ei andet ved End fast ved dig at hænge. 5 Min Trøst, mit Lys, min bedste Ven Og største Lyst i Livet, O, hav mig, tag mig ganske hen! Dig har jeg mig hengivet; Thi uden dig heg billig maa Den ganske Verden kalde, Gift og Galde, Et værd at tænke paa, Langt mindre fast at holde. 6 Du elske mig af evig Tid, Min Sag du vilde føre, Og før jeg viste mindste Flid, Din Villie at gjøre, Indfandt sig strax din Kjærlighed For mig ved Haand at tage Og ledsage I Verden op og ned, Som det dig kan behage. 7 Saa lad da, hvor jeg gaar og staar, Din Kjærlighed mig smykke Og, om jeg lidt af Veien gaar, Mig strax tibage rykke! Lad den i al min Vei og Daad Som Lyset for mig br"nde, At jeg kjende Og følge maa dit Raad Til Livets sidste Ende! 8 Lad den mig trøste i min Trang, I Svag heds Tid mig styrke, Og naar jeg endelig engang Skal ind i Dødens Mørke, Din Kjærlighed da staa mig bi, Sig stille ved min Side, Med mig stride! Saa gaar jeg glad og fri Fra hele Vedens Kvide. Languages: Norwegian

Hvor liflig og hvor yndig

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #346 (1890) Topics: Thirteenth Sunday after Trinity Sunday Evening Lyrics: 1 Hvor liflig og hvor yndig Er deres Føders Lyd, Som kraftelig syndig Bebude Fred og Fryd Og vidne for de Arme, Som føle Syndens Byld, At Gud sig vil forbarme For Jesu Pines Skyld! 2 Den Lov, som Gud har givet, Er vel et helligt Bud, Men giver Ingen Livet, Og fører ei til Gud. Naar Giften vi fornemmer Af Kjødets onde Lyst, Og Satan Hjertet klemmer Ved Loven ingen Trøst. 3 Den vil, at Sjælen efter Guds Villie skal gaa, Dog dertil ingen Kræfter Hos Loven er at faa; Den siger, vi skal høre Den Gud, som os har skabt, Men Evne det at gjøre, Har Sjælen ganske tabt. 4 Den Syndere kan vække Med sine tordenslag, Samvittigheden skrække Med Dommens store Dag, Hvordan Guds Vrede brænder, Naar den er overtraadt; Men naar man dette erkjender, Saa ved den ingen Raad. 5 Saa prenter nu, I Arme, Det ret i Hjertet ind, At Gud vil sig forbarme Med mer end Fadersind, Og gjøre eder rene I Jesu dyre Blod, Og Livets Kraft forlene I eders Hjerterod! 6 Gud, som os skulde straffe, Har selv udi sin Søn Os Redning villet skaffe, Da Syndens beske Løn Blev lagt paa Jesu Hjerte, Da han for Verdens Flok Led Dødens haarde Smerte: Det var Betaling nok! 7 Nu er vor gud forsonet Og al vor Skyld forladt, Vor Jesus han er kronet Og Gud ved Høire sat, Og Satan det maa høre Og Skam og Skjændsel faa; Hvad vil han os nu gjøre? Ham kan han ikke naa. 8 Saa har da Lovens Trusel Fremdeles ingen Fynd, Guds Søn har skjult vor blusel, Og ganske ren fra Synd Os stiller for sin Fader Og lindrer al vor Ve, Ei fra sin Haand os lader, Før vi ham saa at se. 9 Nu ingen Vrede findes, For Straf vor Jesus led, Og alle Saar forbindes I Jesu Blod og Sved. Her ængstes intet Hjerte, Al Fare er forbi; Thi Jesu Død og Smerte Har gjørt os ganske fri. 10 Nu fri vi er og blive Fra Lovens Tordensky, Gud selv vil i os skrive Sn egen Lov paany; Hans Aand vil Hjertet sætte I Kjærlighedens Brand, Og al vor Vandring rette Til Himlens Frydeland. 11 Den Naade vil jeg prise Til Døden inderlig, I Gjerning vil jeg vise, Hvad gud har gjort mod mig; Jeg vil ham evig tjene, Men den Retfærdighed, Han vilde mig forlene, Er al den Pragt, jeg ved. Languages: Norwegian

Hvo vil mig anklage

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #347 (1890) Topics: Thirteenth Sunday after Trinity Sunday Evening Lyrics: 1 Hvo vil mig anklage Og for dommen drage Hen paa Sinai? Synden jeg bekjender, Og til Jesum vender, Dermed er jeg fri: Mød mig da paa Golgatha, Jesus skal min Sat antag, Hvo vil mig anklage? 2 Hvo vil mig beskylde, Syndens lægte Bylde Kradse op paany? Hvad jeg mod min Vilje Synder, forestille Som en Tordensky? Jesus har gjort Saten klar, Og mig giver Naadens Fylde, Hov vil mig beskylde? 3 Hvo vil mig fordømme? Jesu Blodestrømme Sænker jeg mig i; Gud for alle Riger Dømmer selv og siger: Denne han er fri, Han er toet i Jesu Blod; Satan, Synd og Død maa rømme; Hvo vil da fordømme? Languages: Norwegian

Skal Kjærlighed sin Prøve staa

Hymnal: Kirkesalmebog #516 (1893) Topics: Thirteenth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Skal Kjærlighed sin Prøve staa, Da maa den til din Fiende naa, At du er mild, naar han er vred, Det er en kristen Kjærlighed. 2 Den Lærdom er saa beesk og sur Som Døden selv for vor Natur, Det synes alt for tungt og svart For Adams flintehaarde Art. 3 Dog gjelder her slet intet Nei, Saa sandt du vil den rette Vei; At elske dem, som elske dig, Det kan en Hedning magelig. 4 Men Jesus taler rene Ord, At Had i Hjertet er et Mord, Undskyldning gjelder ikke her, Din Fiende skal du have kjær. 5 Vil nogen side da: Jeg kan Ei elske ret min Avindsmand, Han vidner, at han ei forstaar, Hvad Jesu Kjærlighed formaar. 6 Men siger du: Jeg gjerne vil, Men finder ingen Kraft dertil, Da løb til Jesu Vunder hen, Saa tendes Kjærlighed igjen. 7 Lad Hjertet komme ind i Bod, Og smelte hen i Jesu Blod, Da bliver Kristi milde Sind I Sjælen deilig prentet ind. 8 Naar vi med aandsoplyst Forstand Vor Jesu Hjerte skue kan, Hvor han for sine Fiender bad, Da de kun stod og lo derad, 9 Naar vi betænke, hvor han gik, Vor Sjæle-Hyrde, før han fik Os ud af Dødens Fare rykt, Hvor tidt og længe han har søgt; 10 Naar vi bese i Hjertets Grund De mange svare Syndens Pund, Som Gud saa gjerne os forlod For Jesu Pine, Død og Blod; 11 Naar Aanden gjør os dette klart, Da tendes udi Sjælen snart Den sterke Kjærlighedens Brand, At man sin Fiende elske kan. 12 Saa luesterk er Kjærlighed, Den slaar al Verdens Ilske ned, Og drager Sjælen ind til Gud, Da lære vi der femte Bud. 13 O lad mig hjertens-inderlig, Min søde Jesu, elske dig, Og komme dig i Troen nær, Saa faar jeg nok min Fiende kjær! Languages: Norwegian

Hvor lystelig og yndig

Hymnal: Kirkesalmebog #517 (1893) Topics: Thirteenth Sunday after Trinity Sunday For Evening Lyrics: 1 Hvor lystelig og yndig Er deres Fødders Lyd, Som i Guds Ærind syndig Udraabe Fred og Fryd For dem, som er i Vaade Og føle Syndens Byld, At Gud dem byder Naade For Jesu Pines Skyld! 2 Den Lov, som Gud har givet, Er vel et helligt Bud, Men giver ingen Livet, Gjenføder ei til Gud. Naar vi den Gift fornemmer Af Kjødets onde Lyst, Og Satan Hjertet klemmer Veed Loven ingen Trøst. 3 Den vil, at Sjælen efter Guds Vilje fuldt skal gaa, Dog dertil ingen Kræfter Hos Loven er at faa; Den siger, vi skal høre Den Gud, som os har skabt, Men Evne det at gjøre, Har Sjælen ganske tabt. 4 Den Syndere kan vække Med sine Tordenslag, Samvittigheden skrække Med Dommens store Dag, Hvordan Guds Vrede brænder, Naar den er overtraad; Men naar man dette kjender, Veed Loven ingen Raad. 5 Saa tager da, I Arme, Det Ord i Hjertet ind, At Gud vil sig forbarme Med meer end Faders Sind, Og gjøre eder rene I Jesu dyre Blod, Og Livets Kraft forlene I eders Hjerte-Rod! 6 Gud, som os skulde straffe, Har selv udi sin Søn Os Redning villet skaffe, Da Syndens beeske Løn Blev lagt paa Jesu Hjerte, Da han for Verdens Flok Leed Dødens haarde Smerte, Det var Betaling nok. 7 Nu er vor Gud forsonet Og al vor Skyld forladt, Vor Jesus han er kronet Og Gud ved Siden sat, Og Satan han maa høre Den Sag med Skjæmsel paa, Hvad vil han os nu gjøre? Ham kan han ikke naa. 8 I Kristo fri vi blive Fra Lovens Torden-Sky, Gud vil i Hjertet give Sit eget Sind paany; Hans Aand vil Hjertet sette I Kjærlighedens Brand, Og al vor Vandring rette Til Himlens Frydeland. 9 Den Naade vil jeg prise Til Døden inderlig, I Gjerning vil jeg vise, Hvad Gud har gjort mod mig; Jeg vil ham evig tjene, Og den Retfærdighed, Han vilde mig forlene, Er al den Pryd, jeg veed. Languages: Norwegian