1 O du min Immanuel,
Jesus! hvilken Himmel-Glæde
Har du gjort min arme Sjæl
Ved dit Blods den Purpur-Væde!
Fienden tænkte, den var fast,
Men hans træske Snare brast.

2 Jeg er i min Faders Skjød,
Har hos Gud i Himlen hjemme,
Der er Synd og der der Død
Ikke mere at fornemme;
Arven faar jeg vist og sandt,
Har den Helligaand til Pant.

3 Gud ske Lov for Dag, der gaar!
Gud ske Lov for Dag, der kommer!
Dermed har vi Jubelaar,
Og en evig, evig Sommer,
Da det sidste Morgenskjær
Er, Halleluja, os nær!

4 Op, min Sjæl, til Fryd og Sang,
Flyde hellig Glædes Taare,
Hver Blodsdraabe Takkerklang
Give, til jeg er paa Baare;
Dig, som for os Kalken drak,
Jesus, Jesus, evig Tak!