1 Nu Kristi Blod, Retfærdighed,
Er Alt, hvad jeg vil smukkes med;
Dermed jeg kan for Gud bestaa,
Naar jeg i Himlen skal indgaa.

2 Min Frelser mig af Døden drog,
Thi al min Synd han paa sig tog;
Han siger selv: Hov tro paa mig,
Den skal ei dø evindelig.

3 Jeg tror at Jesus ved sit Blod
Har gjort for alle Synder bod,
At dette Blod evindelig
Skal gjelde og skal frelse mig.

4 Den Haandskrift, som mig var imod,
Udslettet er ved Kristi Blod;
Jeg tror, at jesus den borttog
Og trofast den til Korset slog.

5 Thi skal det Blod, han har udøst,
Forblive her mit Hjertes Trøst;
I Livet og i Dødens Nød
Min Tro er sat til Jesu Død.

6 Jeg Arme var i Syndens Magt,
Men Kristus sønderrev den Pagt;
Han drog mig ud af Fiendens Vold,
Da han betalte Syndens Sold.

7 Til Syndens Lyst jeg sige vil:
Vig bort! jeg hører Kristus til,
Jeg skylder ei at lyde dig,
Thi Kristus har mig kjøbt til sig.

8 Dog, om min Troskab blev saa stor,
At jeg i Gjerning, Hu og Ord
Ved Kristi Kraft fra Synd blev fri,
Jeg havde dog ei ros deri.

9 Nei, kun at Kristus for mig led,
Mig hjælpe kan til Salighed;
Nei, hverken lidet eller stort
Det hjælpe kan, hvad jeg har gjort.

10 Thi skal man skrive paa min Grav,
At kristi Død mig Livet gav,
At for hans blod jeg haabed paa
Hos Herren hist et Sted at faa.