1 Den Naade, som Gud haver gjort,
Os at retfærdiggjøre,
Den bør vi agte høit og stort,
Og saa i Gjerning føre,
At Troens Frugter kjendes maa,
Og vi kan frem i Dyder gaa,
Hvortil Guds Aand os røre!

2 Giv ærlige vi være kan,
Naar vore Knæ vi bukke,
Og til vor Gud og Frelsermand
I vore Bønner sukke,
Saa han os da bekvemme gjør,
Og Himlens rige Naades Dør
Vil selv for os oplukke!

3 Vor Næstes Feil vi skjule maa
Med Kjærlighedens Kaabe,
Og trøstesløs ei lade gaa
Dem, som vor Hjælp anraabe
Om Hus og om nødtørftigt Brød,
Som Frelseren han selv os bød,
Hvis Naadeløn vi haabe.

4 Gid udi Gjerninger og Ord
Vi stedse lader kjende,
At os guds Aand i Hjertet bor,
At vi som Lys maa brænde,
Og at i Dyd vi skinne maa!
Saa skal Gud Ære af os faa
Nu og foruden Ende.