1 Vreden din afvend, Herre Gud, i Naade!
Riset det haarde bruge du med Maade!
Vi have syndet storlig og gjort ilde,
Tugt os med Milde!

2 Thi om du efter vore Synder onde
Straffed saa haardt, som du med Rette kunde,
Da maatte al Ting gaa til Grund og falde,
Ja en og alle.

3 Synden forlad os, gode Gud og Herre!
Lad atter Naaden over os regjere!
Hjertelig ynkes, det har du for Vane,
Vil ingens Bane!

4 Mindes, vi ere Støv og Aske alle,
Født i Misgjerning, og hver Dag vi falde.
Underlagt Døden, Nød og tusind Plage,
Al' vore Dage.

5 Se til di Søns den blodig Død og Pine,
Som han paa Korest led for Synder mine,
Hannem igjennem Spyd og Nagler stode
Verden til Gode!

6 Derfor, o Fader, ikke os fordærve,
Naade ved Kristus lade du os arve,
At vi saa al Tid udi Himlen gjæve
Med dig maa leve!