1 Jesus Krist, vor Hjælp, er kommen,
Haver baaret Straffedommen,
Med sin Pine og sin Død
Han os frelste af Helveds Nød.

2 Til en Hjertens Minde-Glæde
Gav han os sit Kjød at æde
Udi Brød, af Naaden sin,
Og at drikke hans Blod i Vin.

3 Hvo sig til Guds Bord bereder,
Agte vel paa sine Steder,
Hvo derhen uværdig kom,
Æder, drikker sig selv til dom.

4 Du skal takke Gud, din Fader,
Som til Bords dig byde lader,
Og for din Misgjerning svar
Sin Enbaarne hengivet har.

5 Du skal tro og dig ydmyge,
Maden er kun for de Syge,
Som for Synd bær Sor og Savn,
Lad den komme i Jesu Navn!

6 Slig Guds Miskund stor og Naade
Søger dem, som er i Vaade,
Er du karsk, saa bliv derfra,
At ei værre dig hændes da.

7 Kom, I Arme! selv han beder,
Jeg vil vederkvæge eder,
Karske Lægen ei attraar,
Vantak ene af dem han faar.

8 Løser selv du Skydbrev dine,
Hvi bar jeg al Dødens Pine?
Dette Bord ei gjælder dig,
Kan du hjælpe dig uden mig.

9 Tror du ret af Hjertens Grunde,
Og bekjender sandt med Munde,
Da er du i Gud bered,
Æder, drikker til Salighed.

10 Frugten da ei udebliver,
Du din Næste glad tilgiver,
Kaster al hans Brøde bort,
Alt som Gud mod dig selv har gjort.