1 Synes det i Kors og Pine,
Som Gud tidt forglemte Sine,
Dog er jeg forsikret paa,
Hjælpen vist engang at faa.

2 Som en Fader straks ei giver
Altid det, som bedet bliver,
Saa har Gud sin Tid dertil,
Naar han Sine hjælpe vil.

3 Gud kan al min Trang formilde,
Om det aldrig saa gik ilde,
Bær til mig den tyngste Dag
Mer end Faders Hjertelag.

4 Trods den gamle Helveds Drage,
Trods al Verdens Ve og Plage,
Bort al Frygt udaf min Hu,
Gud han lever dog endnu!

5 Levnes intet mig tilbage,
Himlen skal mig ingen tage,
Eier ikke jeg et Straa,
Himlen er mig nok at faa.

6 Verden, jeg dig glad undværer,
Om alt dit jeg mig ei kjærer,
Tag det alt til sidste Klud,
Lad mig kun beholde Gud!

7 Fader, vil du min forblive,
Maa alt andet gjerne drive,
Skal og Graven gjemme mig,
Gjerne, naar jeg kun har dig!