1 O syndig Flok, hvo er det, som
I ørken paa dig kalder?
Giv Agt derpaa, og tænk dig om,
Før du for Døden falder!
Vend om, vend om fra Verdens Sind
Din syndig Lyst at Bryde,
Saa sandt du vil i Himlen ind,
Og evig Glæde nyde,
Lad Bedrings Taarer flyde!

2 Hans Røst endnu som Tordenbrand
Den sikre Hob skal skrække;
Dem lyner in di Syndens Stand,
Den døde Flok at vække;
Vend om, saa skal du Naade faa,
Saa vil Gud dig modtage,
Saa skal din Synde-Nat forgaa,
Og Troens Lys opdage,
Saa skal du Livet smage!

3 Og ligger det paa Hjertet svart,
Hvad I har handlet ilde,
Saa skynder eder, kommer snart
Til Naadens søde Kilde!
Guds Lam er her, som ene bar
Den hele Verdens Synder,
At al dens Sag er god og klar,
Som sig til ham kun skynder;
Hans Ord det klart forkynder.

4 Saa vend da om i samme Stund
Og giv din Gud dog Ære;
Begræd din Synd af Hjertens Grund,
Da vil han naadig være.
Ja, hvor livsalig, mild og blid
Vil han din Sjæl annamme!
Men skynd dig snart i Naadens Tid,
Thi bruges ei din samme,
Guds Dom dig haardt vil ramme.