1 O, hvor salig er I dog, I Fromme,
Som fik Lv til Gud i Fred at komme,
Og er hjemgangne
Fra al Nød, os endnu holder fangne!

2 Vi maa her som i et Fængsel leve,
Og i Sorg og Frygt og Angest svæve,
Hvad her kan falde,
Er kun Aandsfortærelse at kalde.

3 I faa hvile nu i eders Kammer
Vel forvaret for al Verdens Jammer,
Nu ingen Smerte
Tager Freden bort fra eders Hjerte.

4 Kristus tørrer af al eders Taare;
I har fundet, vi maa længes saare,
I faa at høre,
Hvad ei sunget er for Nogens Øre.

5 Ak, hvo vilde saa ei gjerne blunde
Bort fra alle Verdens Sørgestunde!
Hvo vil ei gjerne
Dø og drage til det lyse Fjerne!

6 Kom, o Kriste, kom, os fra at spende,
Løs op for os, lad os hjem faa vende!
Vor sol, vor Glæde,
Lad den Trætte ind til dig faa træde!