1 Drag ind ad dine Porte,
Mit dyre Sjæle-Pant,
Som mig, der jeg var borte,
I Daabens Vande fandt,
O du Gud Faders Aand,
Som er Guds Søns tillige,
Og har det samme Rige
Med dem i Magt og Haand!

2 Drag ind, lad Sjælen finde
Din Guddoms Lys og Brand,
Som Syndens Lyst herinde
Kan brænde op hvert Grand;
Mig fra dens Trældom fri,
Gjør mine Tanker rene,
At søge dig alene
Paa Livsens rette Sti!

3 Jeg er som vilde Grene
Vendt bort og visnet hen,
Din Guddoms Magt alene
Mig giver Liv igjen;
Du har i Daabens Flod
Min Død til Grunde sænket,
Mig renset og bestænket
Med Jesu røde Blod.

4 Du er en Aand, som fører
Os ret i Bønnen frem,
Dit Suk Guds Hjerte rører,
Din Bøn is Løndom hjem
Til Gud i Himlen gaar,
Den virker i det Høie,
Og lader sig ei nøie,
Før Hjælpen rede staar.

5 Du er en Aand, som giver
Det bange Hjerte Trøst,
Det lædsker og opliver
Med Himlens Lys og Lyst;
O lad det naadig ske,
Min Vaande bort du tage,
Og Aanden sødt hendrage
I Himlen ind at se!

6 Giv helligt Mod at kjæmpe
Mod Satans grumme Magt,
Og al hans Vold at dæmpe
Paa Troens sterke Vagt,
Og stride mandelig,
Som det den Kristne sømmer,
Der ei i Verden drømmer,
Men vældig værger sig!