1 Fra Fjord og Fjære,
Fra Fjeld og dyben Dal
Et: Ære være!
Idag gjenlyde skal.
Fra Kirketaarne
I Fryds Basunder stod
For Guds Enbaarne
Som er idag os fød;
Vi var forlorne,
Nu er vi frelst af Nød!

2 Til Kirken smale
Sig fra hver Gaard og Grend
De Unge, Gamle
Af Kvinder og af Mænd.
Vi ønske eder
Saa glad en Julefest,
Guds Riges Glæder,
Guds Fred i Jesu bedst,
Hos hver, som græder,
Vor Herre selv vær' Gjest!

3 Guds store Under!
Vi have Engle hyst,
Krist hos os blunder,
Guds Fred paa Jord er lyst!
Ja, lad kun høres
Guds Børns Halleluja,
Lad Strengen røres
For Krist is Davids Stad!
Nu skal vi føres
Med ham til Himlen glad.

4 I Krybben smiler
Guds-Barnets Naadeskin
Ad hver, som iler
Med Hyrder til ham ind;
De ham oplede,
Og have Sjælen fuld
Af Bøn at bede,
Af Myrrha og af Guld,
De gaa med Glæde,
Gud er dem hjertens huld.

5 Hav Tak, som træder
Til Armods Hytter ned!
Hav Tak, som glæder
Os med din søde Fred!
Kom ind, o Kriste,
Tænd Lys i hver Mands Gaard,
Lad Isen briste,
Giv Varme snart og Vaar
Lad ingen miste,
Hvad godt din Fødsel spaar!

5 Herude Kulde
Er nu og dyben Sne,
Guds Himle fulde
Af Stjerner dog at se;
For os optændes
En deilig Naadesol,
Guds Aasyn vendes
Til os fra Himlens Stol,
Naar alting endes,
Vi der skal holde Jul.